Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kan IC4 mon dette? (Generelt)

af Peter Christensen, 16/3 2017, 06:26 (2596 dage siden) @ Scharfenberg

Inden vi falder i svime over IC4s evner til at kører sammenkoblet, så hermed lidt citater fra DSBs sidste IC4 anbefaling fra december 2016.

S.4
Arbejdet med at indføre 4 koblede togsæt (.....) anbefales indstillet.

S.8
Tabel 1.2 viser at status er at sammenkobling af 3 togsæt er udviklet og godkendt.

S.10
Dette uddybes så her hvor det oplyses at pr. 1/10 2016 var 64 IC4 godkendt til sammenkobling med 3 togsæt.

S.20
Her står det ret klart "udvikling af yderlige funktionaliteter på IC4 stoppes".

S.38
Tabel 6.7 - T17
Som jeg læser dette punkt og noterne, så skal softwaren ændres.

Altså kan følgende konkluderes:
- Glem alt om at se 4 IC4 kører sammenkoblet.
- Trods det at sammenkoblingen med 3 togsæt er godkendt, så bruges det ikke fast drift. Der har været 6 måneder til at få opformeret løbene med IC4, men dette er ikke gjort.
- en lidt afledt konklusion bliver, at trods godkendelse så er SW stadig så ustabil, at den ikke kan bruges i drift. Ergo, man skal ikke lægge alt for meget i at TBS har godkendt SW......man kan faktisk få godkendt noget ubrugeligt bras.

Umiddelbart er det lidt underligt at DSB bliver ved med at udvikle SW til 3 koblede togsæt.
Hvorfor ikke bare bruge den overordnede holdning at "yderligere funktionaliteter på IC4 stoppes"?
Statusrapporten fra december 2016 er stadig den mest reelle (trods al ævlet om hvor svært nyanskaffelser er og hvorlang tid det antages at tage efter et begrundet skøn).
Det nævnes at "værdien af IC4 nedskrives i DSB's regnskab til en værdi, der afspejler den forventede fremtidige anvendelse af IC4" (S.25).
Og de gjorde det sq! Kæft der var omtale da 2 mia forsvandt på den led.....men advarslen var lagt ud, om end det kun var insidere, som vidste at 2 mia var i spil til nedskrivninger og at finansministeriet lige skulle tages med på råd i den øvelse.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak