Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gøderup Trinbræt

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 12/3 2011, 15:02 (4793 dage siden) @ Tommy Nilsson

Er der nogen spor tilbage i landskabet? Jeg var forbi sidste sommer men fandt intet (men er heller ikke helt sikker på, at jeg ledte det rigtige sted).

Trinbrættet lå på østsiden af banen mellem Højvangsvej og Gøderupvej. Det eneste man umiddelbart kan se i dag er nogle asfaltrester hvor Højvangsvej tidligere krydsede banen.
Både nord og syd for stedet er der signalhytter, som jeg forestiller mig er det der er tilbage af mellemblokposten eller som den ser ud i dag. Her må I rette mig hvis det er helt galt, jeg er ikke den stærkeste udi det signaltekniske ;-)
Eneste andet tydelige tegn er på sydsiden af denne vej hvor det to steder er muligt at se Banestyrrelsens skelafmærkninger. De ses som skinner af mindre størrelse der er rammet ned i jorden og senere (mellem 1997 og 2204, må man gå ud fra) forsynet med et jernrør med en plade fra Banestyrrelsen. Disse danner en linie vinkelret på banenlinien og beskriver derved et rektangulært område langs med banen. Det er helt tilgroet med buske og træer og indgår mere eller mindre som en del af baghaven til nærliggende gård, der i øvrigt er til salg, så her er muligheden med at erhverve sig et tidligere trinbræt ;-)

[image]
På målebordsblad fra 1928-1940 ses trinbrættet tydeligt, her er Gøderupvej med underføringen endnu ikke med, den kom først til i 1958. Yderligere har jeg et 4 cm kort fra 1980 hvor bygningerne stadig ses. Men på dette nyeste topografiske kort er de i dag helt væk.
[image]

--
[image][image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Jernbanebøger

Der kommer tog

Der kommer tog. Pris 270 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak