Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Toget vinder klart.. (Generelt)

af ThomasTT, 21/3 2017, 13:26 (2586 dage siden) @ BoergeOf61

Ja. Derfor er det heldigt, vi allerede har det jernbanenet.

Vedligeholdelsen er bare dyr, og det er togene også. Modsat betaler bilejerne afgifter, som mere end dækker omkostningerne til vejnettet.

Havde der ikke været den udvikling omkring Aarhus H, kickstartet med bruuns galleri, så havde der heller ikke været krav om genåbninger af stationer.

Sidst, jeg besøgte byen for snart flere år siden, var der mere udvikling i Skejby. Det bliver kun forstærket, når alle byens sygehuse samles i Skejby. Ganske vist ligger Bruuns Galleri og gågaden ved hovedbanegården, men det går de videregående uddannelser og store virksomheder ikke.

Der er uendelig meget mere udvikling i centrum. Selvom skejby hospital bliver stort kan det trods alt ikke sammenlignes. Læg mærke til, hvordan Grenåbanen også har valgt at lade samtlige tog køre direkte til Aarhus og ikke omkring Skejby. Selv, når der er 4 tog i timen, bliver det ikke bare 3 men alle 4 den hurtige vej ind.

Og jo, der ligger mange store virksomheder i centrum og måske ti-tusindvis af nye arbejdspladser bare de senere år. Ironisk nok er Jyllandsposten - den store fortaler for biler og motorveje - blandt de seneste, der flytter ind til banegården udefra nær viby-motorvejstilkørslen. Hvordan kan det dog være?. De bygger nyt hovedkvarter sammen med Danske Bank, ca 1.000 ansatte.

Men jernbanen skal jo vedligeholdes uanset genåbninger, medmindre du simpelthen vil nedlægge hele banen. Og faktisk må det jo være lyntogene, der med højere hastighed stille de største krav til banens beskaffenhed.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak