Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mens el-lok processen kører herhjemme (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 6/4 2017, 11:47 (2576 dage siden) @ QN903Qnr0779

Hvis man må være lidt fræk og stikke lidt til Lasse fra Bombardier (og stort tak for at du er med Lasse, og bringer noget seriøsitet ind i dette debatforum), så har Siemens faktisk været lidt smarte. Den tyske godkendelse af typen BR193 dækker over en større familie af lokomotiver: 5 MW eller 6.4 MW, 160 km/t eller 200 km/t, Last-Mile diesel eller ikke, 1,5 kV DC og 3 kV DC oveni (d.v.s. multi-system) eller ikke, og så videre. Og med en tysk godkendelse kommer man nu engang rigtig langt.....

Nja, helt så meget har de nu ikke godkendt - og slet ikke på en gang. Men det smarteste ved Vectron var nok mere, at den kom 3 år før TRAXX AC3, for i mellemtiden er godkendelsesprocesserne ændret, så en "familiegodkendelse" ikke længere er mulig i samme omfang, til gengæld er vi jo så først med godkendt batteridrift, radiostyring og PZB-STM :-)

Udbuddene/tilbuddene for Hector og ÖBB var defineret som 140 km/t, og der var ikke krav eller point for optioner på højere hastighed. Men naturligvis vil man jo altid se på hvad man kan få oveni, når man har valgt.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak