Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

OT: Tram-Train (Jernbanen i dag)

af andersj, Aalborg, 22/4 2017, 18:12 (2560 dage siden) @ jaer

Kunne fænomenet Tram-Train, som kendes fra flere byer i det sydlige (fx Karlsruhe, Mulhouse mfl) optræde i Danmark?


Altså Tram-Train som i at sporvogne og konventionelle tog deler spor? Det tror jeg umiddelbart ikke vil komme til at ske for det giver hverken i Aarhus eller Odense mening at lade letbanen fortsætte på de lange skinner.


Hvorfor giver det ikke mening?

Det har da i nogle af Aarhus Letbanes idéer været luftet at benytte togsæt til f. eks. Hadsten og Randers på BDK spor. Omend det vil kræve 2-systems køretøjer, men de findes da mange steder.

Så tror jeg at de rejsende er bedre tjent med 918X mellem Randersvej/Skejby og Randers hvor der er op til 3 afgange i timen og rejsetiden er ca. 40 minutter. Bare mellem Lisbjergskolen og Hinnerup bliver der 10 stop på letbanen så man kommer hurtigt op på 1 times rejsetid fra Skejby til Randers med letbanen. Derudover vil der også kun være plads til 1-2 sporvogne i timen mellem Hinnerup og Randers.
Desuden er det en dårlig idé at lade letbanen være afhængig af regulariteten på fjerntogene, især når banen er relativt trafikeret med mindst 4 tog i timen i hver retning. Ved Hamburg hvor S-tog og regionaltog deler spor mellem Stade og Neugraben er der trods alt kun 1 regionaltog i timen i hver retning. Yderligere er der også en betragtelig andel enkeltspor på Aarhus Letbane hvor selv små forsinkelser hurtigt kan brede sig og være vedvarende.


Og i Odense området ville de da give god mening at fortsætte et stykke ad Svendborgbanen.

Det ville da give mere mening at tage hele Svendborgbanen som man har gjort med Odder- og Grenaabanen. At køre både regionaltog og sporvogne kræver bla. to forskellige perronhøjder. Man kunne dog godt lave en lappeløsning med letbane Ringe-Odense hvor regionaltogene til/fra Svendborg så kørte non-stop mellem Ringe og Odense. Men det vil nok kræve en kapacitetsudvidelse mellem Ringe og Hjallelse/Odense.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Banernes Biler

Banernes Biler. Pris 310 kr.

Læs mere

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak