Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"1. klasse"??? (Jernbanen i dag)

af Morten Flindt Larsen, 21/5 2017, 16:36 (2531 dage siden) @ kme

Mon ikke de fleste 1.kl. passagerer betaler ekstra for at opnå god plads og ro på rejsen? Forplejning og sædernes bredde betyder nok mindre.


"God plads" og sædebredde plejer at hænge sammen. DSBs problem er nærmere at de ikke kan differentiere deres produkter. Hvis der er samme sæder og samme service på 1. og 2. klasse tror pokker da at kunderne er ligeglade. Når IC og Lyntog stopper på samme stationer kan Lyn ikke bære et særgebyr. Hvad er rimeligheden i at Lyn til Esbjerg stopper i Lunderskov, Vejen og Bramming? Al respekt for de byer, men de har altså IC og lokaltog i forvejen.

DSB burde sammenligne sig med luftfartsselskaberne, ikke Kjøbenhavns Sporveje.

Siden slutningen 1960'erne er der sket en gradvis indsnævring af spændet mellem komforten på 2. klasse og 1. klasse. Det skyldes både den stadigt mere udbredte lighedsideologi i det offentlige og togenes postulerede konkurrence med privatbilismen. Hvad det sidstnævnte angår, er det dog vist et fåtal, der generelt vægter togets siddekomfort højere end privatbilens for det meste langt hurtigere transport fra dør til dør. Når folk har valgt at have bil frem for at bruge bus og tog, er det generelt på grund af bilens overlegne fleksibilitet og rejsetid - ikke på grund af siddekomforten.
Som det er tilfældet for togene, så er de almindelige personbiler i tidens løb blevet komfortmæssigt forbedrede, og derfor har jernbanerne naturligvis også i takt hermed opgraderet komforten i togene; hos DSB blot ikke på 1. klasse. At have en lavere standard på 2. klasse end nu, ligesom man har det f.eks. i Tyskland, burde ikke indebære nogen større risiko for passagerfrafald, idet hovedparten af dem, der benytter tog på 2. klasse er tvangskunder, som ikke har noget frit valg mellem tog og bil. Havde de det, benyttede de naturligvis det hurtigste og mest komfortable transportmiddel. Og et togsæde koster nu en gang stort set det samme at bygge, uanset vognklassen.
Og her er det så, at det lighedsideologien kommer ind i billedet. DSB er ejet af det offentlige og har på mange områder fungeret som det offentliges forlængede arm på det sociale område; det går derfor bare ikke, at en vis type danskere kan se, at der er nogle, som betaler 50 % mere for at rejse på 1. klasse, som søreme også får 50 % mere for pengene. Det kan man tillade sig hos det privat, men ikke hos det offentlige. Klasseforskelle i samfundet er pr. definition noget skidt, så det skal vi ikke have for meget af.
Det er egentlig noget underligt noget, for selv i Østblokken var der i sin tid større forskel på 1. og 2. klasse, end der er hos DSB i dag. Men der var der jo heller ikke en så udbredt privatbilisme.

Venlig hilsen
Morten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB ME1503
Hedeland Veteranbanes lokomotiver
Hedeland Veteranbanes lokomotiver

Her er en oversigt over alle smalsporslokomotiver (damp, benzin og diesel) tilhørende Hedelands Veteranbane (Industribaneklubben). Listen er forsynet med links til lokomotiverne i Jernbanen.dk´s database, hvor data og billeder kan ses.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak