Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbane skal (gen)åbne på Lolland (Generelt)

af ulca, 22/5 2017, 10:30 (2503 dage siden) @ Anders Madsen

Der har indsneget sig et par unøjagtigheder i journalistens omtale.

Okay, dem havde jeg ikke lige set.

Landsforeningen Danmarks Jernbaner har udarbejdet høringssvar til kommuneplanen for Lolland Kommune bl.a. foranlediget af debatten i denne tråd.

Har du tilfældigvis et link til dette høringssvar?

Landsforeningen har indsendt forslag til baneforbindelse mellem havnen og stationen i Nakskov samt banetransport af det indsamlede husholdningsaffald fra omlastestationen i Nakskov til kraftvarmeværket i Nykøbing F.

Det lyder umiddelbart som en fin ide, men dels vil det enten medføre en re-etablering af havnebanen og forlængelse af denne til omlastestationen eller et nyt spor på en bro fra f.eks. Nørrevold til det gamle værftsområde og tværs over dette.

Hovedtemaet i høringssvaret handler om åbning for banedrift på det eksisterende banetracé for Holebybanen frem til den nye station, som Banedanmark skal etablere øst for Rødby. Landsforeningen ønsker at forbinde strækningen for Lollandsbanen med den nye station. Dette skal ikke ske via en letbane-løsning. Derimod er det ganske fornuftigt og giver god mening at giver mulighed for etablering af banedrift, hvor jernbanemateriel fra Lollandsbanen kan videreføres til den nye station eller forventet regionaltog fra Burg via Femern Bælt-forbindelsen kan videreføres til Maribo, altså et banesystem/type der kan samarbejde med eksisterende jernbane.

Ja, det giver god mening og en forlængelse fra den tidligere station i Holeby til det sted hvor Mosevej og Ladhavevej er ført over banen er ret vist ret lige til. I den forbindelse er det måske værd at nævne, at oprindelig var der planer om at føre en (færge) forbindelse til Tyskland via Maribo i starten af 1870erne, men de tyske investorer trak sig ud af projektet.

Dette vil efter landsforeningens opfattelse give sammenhængende jernbaneforbindelser. Forslaget skal også ses i lyset af, at der er risiko for, at den internationale jernbanetrafik ikke standser ved en lille station på Lolland, selvom det står højt på Lolland Kommunes ønskeseddel. Hensigten med de kommende jernbaneudbygninger er hurtige forbindelser mellem metropolerne. Det naturlige standsningssted i vores landsdel er i den henseende Nykøbing F.

Enig, umiddelbart er Nykøbing F. det logiske knudepunkt for banetrafik på Lolland og Falster. Men Banedanmark har da selv inkluderet en løsning med et par gennemgående hovedspor, 4 sporskifter og to vigespor med sideliggende perroner (hvor perronerne altså skulle ligge yderst) i deres forslag, med plads til et antal busser.

Mere konkret ønsker landsforeningen, at eksisterende baneselskaber dels kan etablere standsningssteder ved genoprettelse af banedriften på den tidligere strækning, og dels får mulighed for at etablere sporforbindelse fra et sted på banetracéen mellem Holeby og Rødby frem til det nye stationsområde.

Altså nærmest en løsning ala. Østbanen så man på et passende sted syd for Holeby placerer en forgreningsstation? Og så enten kører samme type tog på begge strækninger (Rødby/Rødbyhavn) hhv. Ny Holeby måske med samkørsel mellem Maribo og Holeby, eller lader f.eks. Regionaltog via Femern køre via Maribo?
Her kunne en mulighed være ca. midt mellem Østervej og Nystedvej, hvor den eksisterende tracé drejer mod vest; her burde placering af et sporskifte og lidt signaler ikke være nogen større udfordring. Den mulighed burde være ret nem at gå til, navnlig fordi at det mulighed at anvende væsentlig større kurver end hvis man tog en mere nordlig rute; her er det navnlig Lolland-Falster Lufthavn som ligger i vejen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak