Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fejring af Nordjyske Jernbaners overtagelse den 6. august (Generelt)

af andersj, Aalborg, 25/5 2017, 14:31 (2527 dage siden)

Når Nordjyske Jernbaner overtager regionaltogene mellem Skørping-Aalborg og Aalborg-Frederikshavn den 6. august vil det blive fejret med gratis kørsel med alle Nordjyske Jernbaners tog hele dagen den 6. august. Den gratis kørsel gælder ikke DSB´s tog mellem Aalborg og Frederikshavn.

Det officielle arrangement vil finde sted på Hjørring banegård klokken 11:15 til 12:00 hvor Transportminister Ole Birk Olesen og Regionsrådsformand Ulla Astman klipper den råde snor.

Det vil desuden blive uddelt vouchers i togene på dagen der gælder til gratis adgang eller rabat på en lang række kulturelle tilbud i hele regionen. Listen kan ses her: https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/Bus---togtrafik/Tog

Køreplanerne for Nordjyske Jernbaners tog forventes at blive tilgængelig midt i juni, men DSB´s tog kan allerede ses på Rejseplanen.
Der findes dog et udkast til køreplanen på dette link: https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/media/0_kpl_csr/nj_togkoereplan_a4.pdf

DSB vil i øvrigt fra 6. august vende deres ICL tog i Frederikshavn på kun 10 minutter, så det er spændende om man vil lave en nordjyske version af Svendborgbanens "Stenstrup vending" hvor man ved forsinkelser vender toget på en tidligere station for at undgå forsinkelser på returløbet, eksempelvis i Kvissel, Sindal eller Hjørring.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak