. Eller de kunne gøre som DJK og bygge en række vognhaller, hvor materiellet langsomt kan forfalde.

Eller vente på bedre tider? De haller er netop bygget for at tidens tand ikke æder materiellet op imens det venter på sin tur til at blive restaureret.

Tror man hos jernbanemuseet virkelig at man er de eneste der kan vurdere hvad der er bevaringsværdigt?
Det er både arrogant og decideret indskrænket at tænke sådan.

Det gælder om at BEVARE. Ikke om at alt skal skal være nyrestaureret og køreklart. I fremtiden kan opstå en my erkendelse omkring materiel man finder "ikke bevaringsværdigt" i dag. Hvad skal man så gøre når det hele er blevet skrottet eller solgt til højest bydende?