(vel vidende at nuværense S-tog omformer jævnstrøm til vekselstrøm)

Jaeh, men strømmen fra køreledningerne kan ikke bruges direkte til traktion. Eltogene på fjernbanen omformer vekselstrømmen fra køreledningen til jævnstrøm og så tilbage igen til en regulerbar vekselstrøm til banemotorerne.

På samme måde med ME'ernes hovedgenerator, som producerer vekselstrøm som ensrettes til jævnstrøm og så tilbage til vekselstrøm.

Nemlig, der er to ret væsentlige forskelle på den vekselstrøm som anvendes på fjernbanens køreledninger, og den som anvendes til deres traktion (banemotorer).

1. Kørestrøm har 1 fase + nul, dvs. 2 poler (1 fase i køreledningen samt 1 nul i skinnen). Strømmen til traktion har 3 faser + nul.

2. Kørestrømmen har en konstant ret høj spænding (25 KV) med konstant frekvens (50 Hz, som i vores stikkontakter), hvilket bl.a. er for at mindske spændingstabet over længere afstande. Strømmen har en variabel spænding (op til 3.000 V) og ligeledes variabel frekvens (på op til 200 Hz), og ved en 3-faset asynkron motor (som anvendes af (næsten?) alt nyere elektrisk materiel på jernbanen, inkl. litra EA, litra ER og S-togene + og på diesel-elektriske lokomotiver, bl.a. ME) er det karakteristisk at det er strømmens frekvens som har indflydelse på motorens omdrejningstal mens spændingen har indflydelse på dens trækkraft..

At man, så efter sigende, skulle være nået dertil hvor der findes vekselrettere (omformere) som kan ændre (veksel-)strømmens frekvens uden at skulle bruge en mellemkreds som arbejder på jævnstrøm, er en ganske anden side af sagen.