Søndag, den 28. oktober, kl. 09.30

Henning Juul kunne lide at sove længe. Han kunne lide at nusse rundt i sin lille lejlighed i badekåbe eller undertøj, og han kunne især lide at sidde længe over en kop kaffe og en god skakopgave. En interesse, han havde taget op, da han opdagede, at han havde fået tid til det for et par år siden. Desværre var opgaverne i søndagsaviserne ikke rigtig svære nok længere, så han måtte nok til at se sig om efter nogle bøger.

I dag var det nu ikke skakopgaverne, han så først i de to aviser, som lå på måtten ude i entréen. Det var sit eget dumme fjæs. Og så overskrifterne. »Togmordet«, havde den ene af de morgenaviser, han fik leveret, døbt sagen, mens den anden lidt mere fantasifuldt kaldte det »Intercity-mordet«. Det var da et regionaltog, for pokker...

Men Henning Juul så til sin tilfredshed, at hans taktik fra pressemødet dagen før var lykkedes - i hvert fald delvist. Der var ingen slibrige detaljer om hverken Kragelunds ubehagelige måde at være død på eller nogle af de andre passagerer. Faktisk ofrede de to aviser, han stod med, også forbløffende lidt plads på Åstrups udfald mod politiet i almindelighed og kommissær Juul i særdeleshed. Og de nævnte ikke med et ord, at den rare folketingsmand skulle have kastet mistanke på iraneren.

Nå, frokostaviserne udkommer jo også om søndagen nu om dage, tænkte Juul, men besluttede sig til ikke at spolere sit relativt gode humør ved at gå ned til kiosken for at hente dem.

På vej ud i køkkenet passerede han døren ind til stuen. Han skulede ondt til sin telefon.

- Du holder kæft i dag, sagde højt til den og forventede egentlig, at den omgående ville kvittere med at ringe. Men intet skete.

Henning Juul var en pligtopfyldende mand - og hertil kom, at han var forbandet nysgerrig, selv om han prøvede at holde en kølig facade inde på Gården. Derfor kunne han, trods sin modvilje mod det orange spektakel, ikke få sig selv til at hive stikke ud. End ikke på en fridag, som han havde i sinde for en gangs skyld at beholde som sådan.

Der kunne sikkert siges en del om Henning Juuls lejlighed, men der var ikke rigtig nogen, der gjorde det, for han havde så godt som aldrig besøg i den. Den bestod i al sin enkelhed af entré, køkken, stue, et lille soveværelse og et minimalt badeværelse.

Der var ingen tæpper på gulvet i nogen af rummene, og to-tre af vinduerne havde han ikke nået at forsyne med gardiner endnu, selv om han immervæk havde boet der i næsten tre år.

Han spiste altid i køkkenet, når det da ikke foregik i kantinen på Politigården, så han havde ikke noget spisebord. Soveværelset bar præg af, at han ikke havde fået købt sig et garderobeskab, og af at der af og til gik temmelig lang tid mellem hans besøg på det lokale møntvaskeri henne på hjørnet.

Morgenmaden var hurtigt overstået. En portion cornflakes og en kop kaffe. Henning Juul bladrede om til skakopgaven.

Mandag, den 29. oktober, kl. 07.30

Kriminalpolitiets morgenparole fandt sted hver dag klokken otte, men Henning Juul fik fritaget de fire, som, udover ham selv, arbejdede på »Togmordet« - i stedet sagde han i receptionen, at de skulle have besked på at møde på hans kontor, så snart de kom.

Han selv blev mødt af et notat på skrivebordet, som - ikke overraskende - fortalte, at eftersøgningen med hunde langs banelinien om lørdagen havde været resultatløs - ingen pistol. Notatet havde tilsyneladende af én eller anden besynderlig grund været omkring vagthavende hos ordenspolitiet, som havde hæftet en gul, selvklæbende seddel på. »Ikke omtalt til pressen«, stod der.

Jan Toft var den første af de andre, der dukkede op.

- Hej, sagde han, da han, uden at banke på, entrede kontoret. Så du aviserne i går?

- Et par af dem....

- Jeg købte hele bundtet. De lokale var sgu fair nok, hva'? Men jeg skal love for, at de to frække smurte tykt på. »Politiet mistænker folketingsmand for mord«, stod der i den ene - det var sgu da lige det modsatte, du sagde ... og så dét med iraneren...

Henning Juul rystede på hovedet og satte et opgivende ansigtsudtryk op.

- Lad os snakke om noget andet. Hvad fandt du ud af lørdag aften?

- Ikke noget. Vi gravede først Tykke Kurt op, tre timer efter jeg snakkede med dig, og da var han så pløret, at man skulle tro, det var løgn. I går var han ikke til at opdrive nogen steder. Det er noget møg.

Henning Juul svarede ikke. Han var så småt begyndt at regne med, at telefonopringerne lørdag aften var fup - at det var én og samme mand - eller måske to - som ville drive gæk med politiet, eller som havde noget helt andet udestående med Kragelund.

- Smutter du ikke ned i kantinen efter noget kaffe og nogle papkrus, spurgte han i stedet. De andre kommer vel også.

Berg, Nielsen og Grønlund dukkede op i løbet af det næste kvarter og fik hver tilbudt et bæger med halv-lunken, dårlig kantinekaffe. Det eneste gode, der kunne siges om politiets kaffe var, at det var skatteyderne, som betalte det meste af den.

Niels Berg havde været med Jan Toft på jagten efter Tykke Kurt lørdag aften, så han kendte tippet om Kragelunds bibeskæftigelse som pengeudlåner. De to andre fik den korte version af lørdagens begivenheder fra Juul. Han fortalte dem også, at hundene ikke havde fundet noget pistol.

- Jan og jeg tager en tur hen på Tirsdagspostens redaktion og snakker med Kragelunds medarbejdere her i formiddag og derfra ud til fru Kragelund.

- Niels, du ringer til vores fremskridtsmand - han er vel tilbage i København nu - og finder ud af, hvorfor han kørte på anden klasse. Når du er færdig med det, så gå videre med logerne. Kragelunds kone sagde, han spillede kort med loge-brødre...hvilke?

- Peter, kig på de kredit-kort, vi fandt, og gå i krig med bank, skattevæsen og hvad der ellers er interessant.

- Og, Hans, for en sikkerheds skyld, find ud af, om Kragelund eller hans avis skulle have skrevet noget ufordelagtigt eller provokerende om flygtninge eller sådan noget. Statsbiblioteket gemmer alle aviser på mikrofilm.

Hans Grønlund smilede. Det var et spor, han tilsyneladende ikke var det mindste ked af at følge op.

- Alle mand er tilbage her klokken 15 - senest!

- Hov, inden I går - har vi hørt fra kollegerne i Vejle?

Ingen svarede.