Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB mangler tog (Generelt)

af Scharfenberg, 10/7 2017, 15:39 (2475 dage siden) @ Gæst1
redigeret af Scharfenberg, 10/7 2017, 15:54

Hvis man "virkelig" ville tage kunderne alvorligt, havde DSB nok indført et særligt togsystem mellem København og Roskilde (uden stop i Trekroner og Hedehusene), så pendlerne altid vidste hvilke tog, der var plads i - både siddepladser og cykelpladser.

Men hvad så med pendlerne fra Trekroner og Hedehusene??? :-( I øvrigt findes der stort set allerede et sådan regionalstogssystem: Fx RE 3563 mod Kalundborg, der mellem Kbh. og Roskilde kun standser i Høje Taastrup. Rejsetid: 21 minutter. Det er 1 minut hurtigere end IC-togene, der jo både standser i Valby og Høje Taastrup.

Istedet tæller strækningen København - Roskilde ikke med i statistikkerne om overbelægning "fordi der er mange tog at vælge imellem" (nok rettere: Fordi alle togene er overbelagte).

Jeg har pendlet en del på den strækning, og i ni ud af ti tilfælde er det muligt at få en siddeplads i myldretiden. Især hvis man prøver at undgå IC-afgangene. Ja, der er mange med toget i myldretiden, men at sige, at alle tog mellem Kbh. og Roskilde er overbelagte passer simpelthen ikke.

DSBs trafikkontrakt med Ministeriet er stort set defineret af DSB selv, så det er ikke et politisk pres, der har gjort, at man ikke ønsker at gøre nok for pendlerne her.

Jeg kan finde mindst 10-20 embedsmænd og politikere, der ikke er helt enige med dig i det ;-)

Omkring cykler i fjerntog, ville den simpleste ting jo være, at indsætte en dobbeltdækkerstamme mellem København og Aarhus een dobbeltur hver dag i sommerferien, og så rydde underetagen i flere af vognene, og henvise alle cykelrejsende til dette "Interegionale" tog istedet for at pille hårdt efterspurgte sæder ud af de ordinære tog. Da store dele af trafikken alligevel holder "sommerferie" (også en DSB opfindelse i kontrakten), bør der være materiel nok at finde til sådan et forsøg. Det er efterspurgt flere gange - endda på ministerniveau - at der indføres en bedre sammenhæng for personer, der ønsker at tage cyklen med på ferie. Der kan måske ligefrem findes en betaling for det fra politisk hold...

Det forslag har jeg hørt før. Et lignende forslag "hvorfor indsætter Movia ikke bare nogle særlige barnevognsbusser på linje 5A (nu: 5C), så der altid er plads til barnevogne i myldretiden". Interessante forslag. Men er de realistiske?

For Fremtidens Tog er det interessant, at "fjerntog ikke er egnede til cykelmedtagning" - det strider jo lidt med DSBs ide, om netop at anskaffe Fjerntog til at køre "det hele"

Planen er vist at købe det samme litra som fjerntog og regionaltog men med forskellig indretning, da de togrejsende jo har forskellige behov afhængig af, om de rejser mellem fx København og Aarhus eller København og Holbæk. De nye fjerntog vil derfor ikke nødvendigvis have oceaner af plads til cykler (som primært er efterspurgt i sommerferien) men primært have fokus på komfort (siddepladser og plads til bagage). Ideelt set vil de nye tog have fleksibel indretning, så de bl.a. kan tilpasses forskellige (årstids)behov.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Nakskov Sukkerfabrik
Nakskov Sukkerfabrik

Nakskov Sukkerfabrik blev opført i årene 1882-83 og er i dag den sidste overlevende sukkerfabrik på Lolland. Læs her om fabrikken med de tilhørende saftstationer samt det omfattende roebanenet og de mange smalsporede damp- og diesellokomotiver.

Læs mere

DSB ME1533

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak