Onsdag, den 31. oktober, kl. 15.00

Rapporten fra teknisk afdeling og obduktionsrapporten lå og ventede, da de kom tilbage, men det tog ikke mange øjeblikke at konstatere, at ingen af dem indeholdt noget, som ikke i realiteten var kendt i forvejen.

Nok en gang var der møde på Henning Juuls kontor. Juul kiggede på sine notater. Han var i gang med at fortælle om sine egne og Jan Tofts opdagelser.

- Tre millioner tohundredenioghalvfemstusinde firehundredeogtreogtredive kroner, for at være helt nøjagtig, sagde han til de fire andre på kontoret.

- Svend Kragelunds konto i CompuBank er fuldstændig papirløs. Alt har han klaret ved hjælp af computeren - enten den hjemme eller den på hans kontor. Man kan selvfølgelig få kontoudskrifter og lignende ved at hente oplysningerne hjem på skærmen og så skrive dem ud på sin egen printer, men Kragelund har altså valgt helt at undgå papirer på sin lille formue.

- Smart nok, mumlede Hans Grønlund.

Michael Back havde haft ret. Svend Kragelunds computer havde rummet alle nøglerne til hans udlånsvirksomhed. Selv tredie kolonne i de famøse lister var det lykkedes Back at finde en forklaring på.

- Hver gang, Kragelund fik en ny kunde, gav han gaden, hvor kunden boede, et helt tilfældigt nummer, for eksempel 50, forklarede Juul de andre.
Nummeret skrev han ind i en database i sin computer sammen med gadenavnet, sådan at han altid ved hjælp af nummeret kunne finde navnet igen. Hvis han altså bad computeren om navnet på for eksempel »50« og samtidig skrev et postnummer, ja så dukkede navnet på »gade 50« i den pågældende by op på skærmen. Tallet efter bindestregen i gadekoden er simpelthen husnummeret. Koden er naturligvis total umulig at bryde, hvis man ikke har Kragelunds computer, eftersom der ikke var noget system i, hvilke numre han gav hvilke gader.

- Vi spurgte computeren efter »gade 23« i 7100 Vejle. Jan fandt jo et beløb på listen, som kunne passe med de 25.000, som Kragelund havde på sig...

- Den gade i Vejle, som Kragelund har givet nummeret 23 er Østergade, og i nummer 6 bor der ganske rigtigt en Ole - han hedder Berggren til efternavn.

- Noget tyder på, at Kragelund har sikret sig på flere måder mod at blive opdaget. Det fremgår af kontoudtogene fra CompuBank, at alle indbetalingerne kom fra en girokonto. De, der har skyldt ham penge, har sikkert indbetalt de månedlige beløb på den girokonto, som så med jævne mellemrum er blevet tømt over i CompuBank-kontoen.

- De udbetalinger, vi kan se på kontoen, er alle foretaget i kontanter gennem andre banker - altså igen uden, at der er noget papir som for eksempel checks på dem.

- Vi har ikke fundet spor efter en girokonto i Kragelunds papirer, så mit gæt er, at den står i en stråmands navn, eller måske er den oprettet til en forening eller et firma, som slet ikke eksisterer.

- Men det får vi nok svar på inden så forfærdelig længe. Jeg har bedt kollegerne i Vejle køre ud og snakke med denne Ole Berggren....han burde kunne huske, hvilket kontonummer han indbetalte til.

Henning Juul holdt en stak papirer op. Han havde været med Michael Back inde på avisen efter besøget hos Kragelund. Back havde ved hjælp af Kragelunds computer sendt de lister, de havde fundet, ind i avisens EDB-system, og derfra havde de skrevet dem ud.

- Listen her er forskellig fra den, vi fandt først. Den indeholder 126 navne og adresser. Jeg gætter på, at de allesammen er nogle, der har betalt deres gæld, mens den første indeholder dem, der så at sige er aktuelle lige nu.

- Det ser ud, som om Kragelund har kørt sin lille forretning i rigtig mange år. Michael Back siger, at han kunne se i computeren, at listen her er påbegyndt for godt seks år siden. Det er noget med, at computeren selv føjer dato til alt, hvad man foretager sig på den.

Der var en kort tavshed på kontoret. Alle så spekulative ud. Ingen kiggede på hinanden. Jan Toft udtrykte, hvad de allesammen tænkte.

- Det er jo meget godt - men hvis du ikke tror på lejemorderidéen, hvad fanden har det så med det tog at gøre? Vi har to lister med i alt et par hundrede navne, men ingen af dem var jo altså med toget, vel?

- Der er kun én vej, sagde Juul. Vi må nok engang tilbage til de ti fra toget for at finde en forbindelse til dem på listen. Denne gang tager jeg selv dem, der bor her omkring. Jan, du og Niels tager en flyver til København og snakker med Åstrup og sekretæren. I andre kan passende læse hinandens afhøringsrapporter.

På vejen ud vendte Peter Nielsen sig om.

- I havde ham journalisten med ude hos Kragelund - kommer alt det her nu i avisen?

Henning Juul slog ud med armene.

- Noget af det, sagde han bare.

For anden gang i sin karriere havde han lavet en handel med en journalist. Michael Back havde lovet ikke at skrive, hvor han havde sine oplysninger fra, mod at Juul havde lovet at holde ham løbende underrettet om, hvad der skete i sagen.