Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Middelhavet rundt 2017 - Valencia-Barcelona (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/7 2017, 23:48 (2478 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 14/7 2017, 00:17

For at komme ind på perronen på Valencia Joaquín Sorolla skal man gennem et sikkerhedstjek, der dog ikke er lige så hidsigt som dem i lufthavnene. Vi blev ledt til spor 8, hvor der holdt et togsæt med ca. 9 mellemvogne og en motorvogn/styrevogn i hver ende.

Vi havde købt pladser i vogn 2, men den var ikke at finde i toget. Adspurgt fik vi oplyst, at der ville blive tilkoblet endnu et togsæt forpå toget og at vores vogn ville være at finde der.

Det manglende togsæt ankom omkring afgangstid og vi fandt vores vogn og entrerede. Det senest ankomne togsæt indeholdt også ca. 9 mellemvogne og en motorvogn/styrevogn i hver ende. Så alt i alt nåede toget op på ca. 22 enheder, hvoraf måske fire var trækkende. Jeg kender ikke enhedernes længder; men de var næppe 24,5 meter i gennemsnit.

Øverste billede viser forreste motorvogn/styrevogn i bagerste togsæt og mellemste billede viser nummeret. Der er åbenbart tale om et "Talgo"-togsæt. I mine øjne et lidt "rap-and-agtigt" udseende.

Nederste billede viser den vogn, vi sad i. Der er tale om en form for 1. klasse, som benævnes "Preferente". Der var gratis aviser og der serveredes vand, snacks, kaffe, te, sandwiches m. v.

Toget afgik -8 fra Valencia og var rettidigt i Barcelona. Der standsedes ca. 4-5 gange under vejs. Der var publikumsvendt hastighedsviser i vognen, og den nåede på intet tidspunkt over 200 km/t, hvilket min GPS var enig i. Hastigheden var i øvrigt meget svingende (vel et gammelt sydeuropæiskt fænomen).

Idéen med at rejse langs Middelhavet og sidde i toget og kigge ud over vandet blev først "brugbar" på sidste halvdel af turen, der var planlagt til at skulle tage 3 timer og 9 minutter, og som jf. ovenstående blev overholdt.

Undervejs overhaledes ét godstog og et andet krydsedes. Et enkelt sted observeredes et sidespor til et større raffinaderi, hvor der sås ca. 16-17 af de helt store tankvogne.

Der sås en enkelt overkørsel i niveau på en mellemstation.

Alle tre fotos: Valencia torsdag 13. juli 2017. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen. Fotografens finger på øverste billede kan fjernes ved behagelig selvbetjening.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

[image]

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Indsend billederBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak