Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

El til Esbjerg - hvad sker der? (Jernbanen i dag)

af Scharfenberg, 14/7 2017, 23:16 (2476 dage siden) @ Henrik Hansen

Komforten i IC3 er højere end i IR4 togene, bl.a. har IC3 bedre sæder.

Oprindelig var planen, at et antal IR4 tog skulle opgraderes til IC3 standard, når de skulle begynde at køre København-Esbjerg, men det blev vist kun til et enkelt sæt - og det bliver nok derved.

Alle 44 IR4-tog blev ombygget for et par år tilbage - togsæt 39 ovenikøbet totalombygget da den brændte i Fredericia vistnok i 2011. Men da der var bevilliget 20 mio. kr. til projektet med at opgradere alle IR4 til IC3-standard, var der kun ca. 500.000 kr. pr. togsæt. Og når alt skal sikkerhedsgodkendes, får man ikke meget for ½ mio. kr. Man endte derfor med at ændre sædeopstillingen i en af vognene i hvert togsæt fra flyopstilling til vis-a-vis - uden rigtige IC3-sæder men med bedre plads til bagage mellem sæderækkerne og stort bord a la IC3. Endvidere har alle IR4 fået infodisplays a la IC3. Og så blev der vist også råd til at shine vist nok handicaptoilettet op.

I realiteten er det spild af togmateriel at erstatte IC3 togsættet med IR4 på strækningen København-Esbjerg, jeg har endnu ikke oplevet en udsolgt afgang, når vi ser bort fra jul og andre helligdage hvor mange rejser. Det er nok snarere af rent politiske grunde, at man et nødt til at køre med el-tog til Esbjerg, så skiftet til IR4 er i praksis uundgåeligt, hvis DSB ikke skal til møde i transportministeriet. :-)

Nej, det er ikke spild af togmateriel, for IR4 udnyttes bedre i driften, når de ikke kun skal køre til Odense/Fredericia/Kolding.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak