Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Slovakiske nattogssystem - inspiration til Danmark? (Generelt)

af kasper2406, Havdrup, 15/7 2017, 21:22 (2469 dage siden)

Efter endt ferie i Tjekkiet og Slovakiet med to nattogsture med de slovakiske statsbaner blev jeg noget forundret over at et så lille et land som Slovakiet kunne have sine egne indenrigsnattog. Her kører nattogene fra hovedstaden Bratislava og videre til først og fremmest Kosice, men også andre byer som lå længere væk. Min tanke var så at hvis lande som Slovakiet, med nogenlunde samme befolkningstal og afstand fra øst til vest som i Danmark, kan have indenrigsnattog, ville samme system så være muligt i Danmark?

Det slovakiske nattogssystem fungerer på to forskellige måder:

1. Nattoget kører hele natten uden længere ophold ved stationerne imellem. Der er sen afgang fra startstationen lige før midnat, og med ankomst ved 6-tiden. En mulighed kunne være København - Aalborg/Frederikshavn

2. Tidligere afgang fra startstationen og med ophold ved forskellige større byer undervejs (Eks. København - Høje Taastrup - Roskilde - Ringsted - Slagelse - Nyborg - Odense - Aalborg/Frederikshavn), hvor nattoget så holder stille et par timer før det fortsætter videre til slutdestinationen

Jeg synes det er godt gået at de Slovakiske statsbaner formår at have hele tre indenrigsnattog om dagen, og tænker derfor (uden om det økonomiske perspektiv) om en lignende model vil kunne være mulig i Danmark, eller om markedet er for småt og afstandene for korte?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Et uheldigt lokomotiv
Et uheldigt lokomotiv

DSB MY 1123 havde et rigtigt skidt år i 1966, hvor det var involveret i hele 2 uheld. Først gennem en stopbom i Helsingør og 4 måneder senere op bag i et godstog ved Klarskov på Sydsjælland.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak