Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Middelhavet rundt 2017 - Barcelona-Nimes (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/7 2017, 10:32 (2447 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Rejsen Barcelona-Arles foregik med TGV-tog Barcelona-Nimes og almindeligt tog Nimes-Arles.

På de to øverste billeder holder TGV-toget i Barcelona, næsten klar til afgang mod Paris. Toget består på billedet kun af ét togsæt (motorvogn+8 vogne+motorvogn). Få minutter senere tilkobledes et tilsvarende togsæt forpå, således at toget bestod af i alt 20 enheder ved afgang.

Alle vogne er dobbeltdækkervogne. Vi havde plads i vogn 11, der er første klasse. Ved ombordstigning er der "langt" fra perronkant til vogn og samtidig er der stor højdeforskel "nedad".

De to sidste billeder viser vogn 11 indvendigt. Nederste billede viser kuffertreolen, der hurtigt blev overfyldt og mange kufferter måtte derfor stå på gulvet. Der var ingen service eller forplejning i vogn 11. Ville man have vådt eller tørt, måtte man begive sig til cafévogn 14. Der er 220/230 volt ved hvert sæde.

Toget kan køre 320 km/t. Undervejs nåede vi dog "kun" op på 299 km/t og det kun over en kortere strækning umiddelbart syd for den spansk-franske grænse (som jeg opfattede det). Min GPS ville ikke, som jeg ville, og hastigheden er derfor ikke "bekræftet".

Undervejs sås godstog og flere steder godsvogne på "private sidespor". Et sted passeredes et kæmpe savværk (trævarefabrik?), der åbenbart modtog træ pr. jernbane.

Undervejs passeredes mindst 6 niveauoverkørsler, såvel på fri bane som på stationer.

Alle fotos: Lørdag 15. juli 2017. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

[image]

[image]

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak