Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Slovakiske nattogssystem - inspiration til Danmark? (Generelt)

af Hedegaard, 17/7 2017, 12:36 (2468 dage siden) @ kasper2406

Der er også to andre faktorer der spiller ind. F.eks er nattoget R 801 faktisk et internationalt nattog med sovevogne til Kiev, selvom at det i køreplanen fremgår som værende et lokalt eksprestog.
Mange af de andre nattog der kører gennem Slovakiet starter ligeledes i enten Prag eller en anden tjekkisk by, og får koblet lokalvogne på.

Det eneste "rene" slovakiske nattog er toget fra Bratislava til Humenné, som egentlig er et biltog, som kører på udvalgte datoer, hvilket giver god mening idet bilferie i Slovakiet tit er tidskrævende, især når det gælder de bjergrige destinationer.
Humenné huser desuden en gigantisk nationalpark med museer, ruiner, slotte mm. og et stort udvalg af campingområder.
Med al respekt for de to byer, men Aalborg og Frederikshavn er nok ikke lige så store turistmagneter for sjællænderne, og jeg tvivler på at transportministeriet vil give penge ud til dyre autotransport anlæg i hhv. København og Aalborg for at et enkelt nattog om dagen kunne benytte det :-)

Hvis vi derimod havde en rentabel nattogsforbindelse der hed Stockholm-København-Hamburg, så kunne der MÅSKE indsættes en lokal liggevogn eller to fra Aalborg, som blev hægtet på i Fredericia, men det ville også kræve rangerpersonale, og så bliver det lige pludseligt for dyrt :-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

På Sporet af 2019

På Sporet af 2019. Pris 240 kr.

Læs mere


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak