Onsdag, den 7. november, kl. 18.30

Henning Juul var om ikke tilfreds, så dog mere tilfreds end han havde været den sidste uges tid, da han kom hjem til sin lejlighed på Kirkevangen. I en plasticpose havde han en lille stak bøger, som han havde lånt på biblioteket. »Jernbanen - i model og virkelighed«, »Tog for begyndere« og »Hobby-elektronik« hed de tre øverste i den stak, han smed på køkkenbordet.

Nederst lå »Det 20ende århundredes største skakpartier«.

Kriminalkommissær Henning Juul havde i sit køleskab to æg, en liter letmælk, som lugtede fælt, en pakke bacon, hvis sidste salgsdag lå et stykke tilbage, to-tre ubestemmelige effekter indpakket i staniol og tre pilsnere. Juul havde engang hørt et radioprogram, hvor forskellige kendte mennesker var blevet bedt om at fortælle, hvad de havde i køleskabet. Det skulle åbenbart være med til at karakterisere dem. Juul rynkede brynene. Måske var dén idé ikke helt så poppet, som han umiddelbart havde tænkt.

Sammen med en dåse cocktailpølser udgjorde æggene og bacon'en et hæderligt måltid efter de Juulske standarder. Han bladrede adspredt i jernbanebøgerne, mens han spiste ved sit lille køkkenbord.

I morgen skulle han snakke med en lokomotivfører ved navn John Andersen, en togfører, der hed Birgitte Meyer og en mand fra fjernstyringscentralen, som han havde sat Jan Toft til at støve op sammen med de to andre - nemlig ham, der havde haft vagt den 26. oktober om aftenen.

Henning Juul stillede sin tallerken ned til den snavsede pande i køkkenvasken, greb en bog i bunken på køkkenbordet og satte kursen mod sofaen inde i stuen.

Han udvalgte sig et kapitel med overskriften »De store forbilleder«.

»Man kan altid sætte spørgsmålstegn ved, hvem der er den eleganteste spiller: Bobby Fischer eller Boris Spaskij...«, læste han.