[...fortsat fra 1/2]

Han var, ligesom togfører Birgitte Meyer havde været det, i DSB-uniform.

Scenen i kontoret var den samme som få øjeblikke tidligere. En DSB-ansat i gæstestolen, Jan Toft i hjørnet og Henning Juul ved skrivebordet.

- Er De kommet i tanker om noget siden sidst, hr. Andersen?, spurgte Henning Juul.

Lokomotivføreren trak på skuldrene.

- Jeg er ret sikker på, hvor det var, jeg stoppede den aften. Jeg kørte turen i går...

- Og hvor var det så?

- Ved AM 2908. Den ligger lige efter Stilling.

Juul tog en dyb indånding.

- Lad os så tage det hele forfra. Eller i hvert fald fra Skanderborg. Med tidspunkter.

- Nå, ja, jeg mener, vi var rettidig fra Skanderborg. Det er så ... 22.31. Så tager det vel fire-fem minutter til Stilling - der er nok omkring tre kilometer, for 2908 er den anden AM efter Skanderborg...

- Og så..., hr. Andersen?

- Nå, ja, så var der stop, og det får vi jo at vide på signalet inden, så vi kan tage farten af, og så stoppede jeg, sådan som jeg har fortalt det, men inden jeg kunne nå at få FC ... ja, altså fjernstyringscentralen ... på radioen, så kom der to grønne, og så kørte jeg videre.

- Hvor længe vil De tro, at De holdt helt stille?

- To ... tre minutter. Vi plejer lige at lade der gå lidt tid, inden vi ringer til FC...

- Hr. Andersen, har De nogen idé om, hvorfor det signal viste rødt lys?

John Andersen rystede på hovedet.

- Hvis jeg skulle spekulere på det, hver gang jeg fik en stop, så kunne jeg ikke bestille andet ... Der kørte vel et særtog eller en trolje eller sådan noget foran. Men det kan I helt sikkert få at vide hos FC. De fører jo bøger over sådan noget.

Henning Juul nikkede. Det havde Torben Johansen også fortalt i tirsdags. Det var derfor Juul ville snakke med ham, der havde haft vagt på fjernstyringscentralen den aften.

- Der er bare noget, jeg ikke forstår, hr. Andersen, sagde Juul meget langsomt.

- Nu må De endelig hjælpe mig, hvis der er noget, jeg har misforstået. Men hvis jeg ellers har forstået signalsystemet ret, så skulle der kun komme ét grønt lys, hvis der kørte et tog foran Deres - som tegn på, at det næste signal så viste rødt. Er det ikke rigtigt. Men der kom to grønne, har De forklaret ... som om næste signal også viste grønt...

Det gav et sæt i Jan Toft, som ellers havde stået passivt i sit hjørne, og John Andersen, som det meste af tiden havde studeret gulvet foran sine fødder, kiggede langsomt op. Han rynkede panden.

- Det har De faktisk ret i. Det har jeg slet ikke tænkt på. Det var da mærkeligt...

- De kan ikke give os et bud på hvorfor, hr. Andersen?

Der var ikke antydning af ironi i Juuls stemme - det her var to mennesker, som forsøgte at løse et problem sammen.

John Andersen rystede på hovedet.

- En fejl i signalet, måske ... Det sker somme tider.

Juul anlagde den joviale tone igen.

- Nå, det er heller ikke sikkert, det betyder noget, og hvis det gør, skal vi nok finde ud af det. Bare én ting til. Det nummer, De har brugt om signalet ....

- 2908?

- Ja, AM 2908. Betyder det noget, eller er det bare et nummer?

- Nå, ja, AM betyder jo automatisk mellemblok, og nummeret er en kilometerangivelse ... eller rettere, de tre sidste tal er.

John Andersen lød kendeligt oplivet over, at der var noget, han kunne give et præcist svar på.

- Alle AM-signaler har et 1- eller 2-tal forrest. De tre sidste er kilometer. 9-0-8 betyder så 90,8 kilometer fra Fredericia.

Jan Toft lod sig dumpe ned i gæstestolen, da de havde sagt farvel til John Andersen.

- Nå, det var derfor, du var så interesseret i de legetøjstog ude hos ham Carlsen. Én grøn, to grønne ... den havde jeg sgu ikke fanget. Tror du, det betyder noget? Er du begyndt at tro på den 11. passager?

Juul svarede ikke. I stedet for åbnede han kuverten med de nye udskrifter fra Svend Kragelunds computer. Det lignede slet og ret kalenderblade fra en spiralkalender, men ved nærmere eftersyn kunne man godt se, at de ikke var trykt, men skrevet ud på en EDB-printer. Det pudsige var, at der kun var fredage.

På de fleste af fredagene stod noget, som til forveksling lignede de koder, Kragelund havde haft på sine skyldnerlister. Her på kalenderbladene var der blot tilføjet noget, der lignede klokkeslæt og på nogle af dem også en adresse og en by eller bare et bynavn.

- Hvad får du ud af det?, spurgte Juul sin kollega.

- Jeg tror, sagde Jan Toft langsomt, at vor ven Kragelund brugte fredagene til at kradse penge ind. Sandsynligvis når folk var klar til at betale det fulde beløb tilbage. Sagde hans kone ikke, at han var væk hver fredag aften ... at han kom sent hjem?

Juul nikkede. Han var foreløbig enig i udlægningen.

- Men han havde vel ikke så mange kunder, at der var nogle, der var klar til at betale tilbage hver fredag, mon?

De sad lidt og kiggede på kalenderbladene. Der var fredage, der var tomme, men de fleste havde en eller anden angivelse.

- Det kan jo være, han tog rundt og gav gode råd til dårlige betalere, når der ikke lige var lån, der skulle indkasseres. Hvis du forstår, hvad jeg mener....

Juul nikkede nok engang. Jon Carlsen og flere af de andre, de havde snakket med, havde forklaret, at Kragelund ved forskellige lejligheder havde ladet skinne igennem, at man kunne komme slemt til skade, hvis man ikke overholdt betalingsvilkårene. Måske brugte han disse fredage til at minde sine kunder om betingelserne... Det var nu nok hurtigt opklaret.

- Gå alle dine lister igennem igen og find dem, der passer med de navne, der står på de her fredage, så skulle vi nok kunne få opklaret, om din teori her passer. Jeg kan godt selv snakke med manden fra fjernstyringscentralen, hvis han kommer. Du kan få én af de andre til at hjælpe dig...

- Og når I så er færdige ... Møde her kl. 15!

Manden fra fjernstyringscentralen hed Niels Jacobsen, og i modsætning til de andre DSB-folk den dag, stillede han op i civil.

Han satte sig helt ude på kanten af Juuls gæstestol, som om han var på spring for at sige eller gøre noget.

- Vi skulle snakke om den 26. oktober. Jeg kan forstå, at De havde vagt på fjernstyringscentralen den aften sammen med en kollega...?

Juul nåede næsten ikke at gøre sætningen færdig.

- Ja, og jeg har noget at fortælle ... men jeg ved ikke om det er vigtigt. Jeg er først kommet til at tænke på det, efter De ringede, sagde Niels Jacobsen nærmest undskyldende.

- Ja...?

- Der var noget pudsigt den aften. Det var, som om et afsnit mellem to bloksignaler blev ved med at være besat, efter at det sidste IC-tog havde passeret...

- Hvad var det for et afsnit, kan De huske det?

- Jeg er ikke helt sikker, men det var ét af de første nord for Skanderborg. Jeg besluttede mig til ikke at gøre noget, før jeg hørte fra 3165 - altså det regionaltog, der kom efter IC-toget. Hvis han fik stop, skulle han jo nok give lyd fra sig på radioen.

Juul gengav lokomotivfører John Andersens forklaring for Niels Jacobsen.

- Det kan sagtens passe, at det var blokken efter AM 2908, der viste besat. Jeg glemte alt om det i det postyr, der kom bagefter ... for da vi hørte fra 3165, var det jo noget med en død mand og ikke en AM på stop...

En forklaring på, at signalet skulle vise stop uden grund for derefter at skifte til to grønne, kunne han ikke give. Men han kunne udelukke, at der havde kørt et tog eller en trojle foran regionaltoget, sådan som John Andersen først havde troet.

- Sådan noget er det os på FC, der arrangerer, så det ville jeg med 100 procents sikkerhed have vidst...

Inden Juul sagde pænt farvel til Niels Jacobsen, aftalte de, at Jacobsen skulle kontakte signaltjenesten for at finde ud af, om der var konstateret fejl på AM 2908.

Da han var gået, sad Juul lidt og funderede over det, manden havde fortalt. Så rakte han ud efter den telefonbog, han havde liggende ved siden af telefonen. Kort tids søgen gav ham nummeret på avisen, han ringede op og bad om at komme til at tale med Michael Back.

- Back!?

- Henning Juul. Tak for kalenderen. Får du noget ud af den?

Juul greb sig selv i at spørge journalisten til råds, som om han var en kollega.

- Tjae, mon ikke fredag var Kragelunds incasso-dag. Jeg kan ikke få det til at betyde andet. Hvad mener du?

De var ikke længe om at blive enige om, at Juul og Jan Toft sikkert havde ramt rigtigt.

- Hvor har du den kalender fra?, spurgte Juul. Vi så den da ikke, da vi var ude hos Kragelund sammen?

Back grinede.

- Mon ikke jeg så lidt mere, end du gjorde...? Nej, spøg til side. Jeg så noget, der i EDB-sprog kunne tyde på, at der var en kalender i hans system et eller andet sted, og så ... jeg skulle nok ikke fortælle dig det, men hva' faen ... Jeg lod altså Kragelunds maskine være tændt, da vi gik. Det lagde I slet ikke mærke til, vel? Så har jeg ringet den op med mit modem derhjemme fra et par gange og gået på opdagelse via min egen computer. Jeg ved godt, det er både umoralsk og ulovligt, men jeg kunne ikke nære mig. Og vi fik jo også noget godt ud af det, ikke?

- Burer du mig inde? Backs sidste bemærkning lød halvt spøgende, halvt alvorlig.

Juul svarede ikke.

- Er der mere interessant i den computer?, spurgte han i stedet for.

- Nix. Nu har vi det hele. Og i øvrigt har hans kone åbenbart også opdaget, at dyret var tændt, for jeg kan ikke komme i kontakt med den mere. Men bare rolig, med mindre hun direkte har stået og set på det, så har hun ingen mulighed for at vide, at jeg har kigget mig omkring...

- Hvis hun melder dig, så er jeg jo nødt til....

Juul gjorde ikke sætningen færdig. I stedet sagde han pænt tak for kalenderen og overraskede nok engang sig selv, da han afsluttede samtalen med et muntert »Hej, du!«.

Hva' faen bli'r det næste, sagde han halvhøjt for sig selv.