Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

LNJ SM 13

af L.H. Jensen, 15/3 2011, 16:40 (4763 dage siden) @ MR

Jamen så holder vi da et lille træf - I er jo altid velkomne i Græsted, men vi kommer også gerne til jer.

vh Michael

Ja ja - jeg husker tydeligt, da HgJK besøgte os i Mariager med Sm 13 for "nogle" år siden. Det endte i ren drukkenskab og spritkørsel på skinnecykel (dog ...) til True eller deromkring midt om natten.

Der var næppe andre end lokomotivføreren og lodsen, der kunne have klaret en alkotest under hjemturen søndag eftermiddag, og passagererne fik god brug for det medbragte "nødpissoir", som bestod af en plastictragt og en gummislange, som førte ud gennem et hul i gulvet ... Sm 13 havde ikke toilet ved LNJ!

Ak ja, det var tider, og det lykkedes os skam i løbet af nogle dage at gøre MHVJs lejlighed nogenlunde brugbar igen:-)

I øvrigt viste det sig på hjemturen til Sjælland særdeles heldigt, at lokomotivfører og lods ikke havde rørt alkohol den weekend og tillige sørget for at være friske og udhvilede til hjemturen. Men den del af historien bør fortælles af een af dem, der selv var med (hændelsen kostede, så vidt jeg erindrer, et nydeligt lille drivhus livet ...).

Mvh LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
DSB K598

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak