Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Gåtur på Troldhedbanen (Generelt)

af Tonny Brandt Andersen ⌂, 3/9 2017, 14:02 (2420 dage siden)

I anledning af 100 året for Troldhedebanens åbning, er der flere arrangementer i Vorbasse. Sidst var det "Åben have" ved Vorbasse station, samt udgivelsen af en bog om stationen. Lørdag den 2. september 2017 var det så en gåtur mellem Vorbasse station og Fitting station langs den gamle bane. Da banen har været nedlagt siden 1968, betød det at der skulle laves aftaler med en masse privatpersoner, om at gå på deres jord. Man kan stadig se det gamle baneforløb fra luften og på google maps. Nogle steder var det dog så tilgroet, at vi skulle gå langs med, i stedet for på banen. Alle der blev spurgt syntes det var en så sjov idé, at vi skulle være rigtig velkommen til at gå turen.

Turen startede ved Vorbasse station, hvor vi fik fortalt om snevold, mergelbane og vigespor inden vi gik gennem et par haver over mod kirken, hvor det er meget tydeligt hvor banen var.

[image]

På Kirkevej var det så tid til at smutte gennem en hæk, og ind i endnu en privat have.
[image]

[image]

Videre til endnu et par haver.
[image]

Så blev det lidt mere åbent.
[image]

Ved Højmose trinbrædt fik vi historien om de 4 højmoser, som mest bare blev omtalt som øster højmose. Her ligger også Højmosegård, og der var læssespor på 200 meter til tørv.
[image]

Fundamentet til en af de 2 vægte findes stadig i området.
[image]

Endnu et læssespor (100 meter). Læsserampen findes stadig.
[image]

Så kom et stykke der var nemt fremkommelig...
[image]

... inden vi skulle igennem den første majsmark.
[image]

Der er et enkelt stykke på denne strækning, hvor sporene af banen er fjernet, men det siges, at man nogle gange kan se en farveforskel på marken, der hvor banen løb.
[image]

Så kom endnu en majsmark.
[image]

Nu var vi ved at være fremme ved Fitting stationsvej.
[image]

Her fik vi historien om kartoffelcentralen, hvor bygningerne stadig findes, og til sidst historien om Fitting station, som ikke var med i de oprindelige planer for Troldhedebanen, men blev bygget på grund af store protester fra beboerne i Fitting, som tilbød selv at betale for bygningen.
[image]

Pakhuset ved Fitting station.
[image]

Vi havde 3 fantastiske timer, og heldigvis var det i fint vejr, som billederne også viser.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Gåtur på Troldhedbanen - Tonny Brandt Andersen, 3/9 2017, 14:02 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak