Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB vil bygge nye værksteder ved Aarhus og i København (Generelt)

af Gæst1, 14/9 2017, 20:18 (2413 dage siden) @ Scharfenberg

Scharfenberg skrev (blandt andet)

Tyskland eksempelvis blæser på traktatbrudssager, og det samme har Danmark gjort adskillige gange. I sidste ende er det vælgerne og Folketinget, der bestemmer over jernbanen i Danmark.

Nu er det vist ikke helt for sjov, at Danmark ikke bare indfører et fælles europæisk signalsystem, men er direkte frontløber på dette område. Tilsvarende er der massive EU midler bag de fleste investeringer i jernbaneinfrastruktur - så mon ikke, man også gør som de andre lande i denne tilfælde. Selv Norge og Finland er i gang med store restrukturereringer i jernbanesektoren, for at åbne op for udbud og konkurrence. Eller det er måske en kampagne for at få Danmark ud af EU, der er skudt igang her?

Kan vi ikke også snart løfte os over de der tvangstanker og ufaktuelle følelser, der siger at "Danmark er for lille til udbud" eller "Så støtter vi bare udenlandske statskasser eller kapitalfonde". Der er masser af udbud på bus- og færgedrift. Flere busudbud er ganske små, mens andre er store - og ja flere af disse sender deres overskud til udenlandske ejere, men overskuddet er faktisk ikke ret stort, fordi netop konkurrenceudsættelsen gør, at Danmark stadig sparer mere, end der potentielt sendes ud af landet. På færgeområdet er der endda "onde" kapitalfonde involveret - og det fører eksempelvis til, at færgerne til Bornholm bliver nyere, større og billetterne billigere...og nå ja, DSB tjener jo også en klatskilling på at køre udbudt togtrafik i Tyskland...

Hvordan bliver det så med førerløse biler? Skal staten eje dem også?

Endelig virker det ufattelig dobbeltmoralsk, at anbefalingen er ikke at følge EU-reglerne og spørge flere leverandører om pris, når DSB netop vil investere 20 mia i nye tog - og her inviterer alle togleverandører ind for at konkurrere på pris i et EU-udbud, som DSB på trods af IC4 sagen ikke stiller spørgsmålstegn ved. DSB har endda inviteret "kineserne", som alle de øvrige statsbaner indtil nu har undgået bevidst.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MO1846Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Frygt og fascination

Frygt og fascination. Pris 250 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak