Store anlægsarbejder i Danmark besluttes over 2 omgange - nogen gange 3:

1: En politisk aftale det udstikker de store linier og sætter rammerne. Her har vi aftalen om Togfonden hvori en række anlæg er beskrevet. I Togfondsaftalen er der også aftalt en financiering. En politisk aftale har ingen retsvirkning over for administrationen da der jo ikke er vedtaget nogen love i den sammenhæng. Det er alene en hensigtserklæring.
2: De enkelte større anlæg besluttes så i en eller flere anlægslove. De er utroligt kortfattede og giver sådan set bare den eller de relevante ministre lov til at projektere anlæggene og senere gennemføre projekterne. En anlægslov har ingen penge involveret.
3: Ved de årlige finanslovsforandlinger afsættes der midler til de enkelte projekter. Her kan Riget fattes penge og projekter kan derved sættes ned i tempo eller helt stoppe. Det var den sidstnævnte skæbne den første elektrificeringsbølge blev ramt af. Man stoppede simpelthen bevillingerne i Finansloven.

Mht Togfonden er der ikke ændret noget mht omfanf, men alle ved at der er ueninghed i forligskredsen om broen over Vejle fjord.

Det der er sket fornylig er at aftaleparterne har aftalt en fase 1 og herunder financieringen af denne. Da Togfonden ikke har penge fra olien i Nordsøen i det omfang man havde håbet, sker financieringen som aftalt i den oprindelige aftale via Fianansloven. Det var det der skete forleden. Parterne så hinanden iøjnene og nikkede til at sætte en nærmere defineret 1. fase igang - uden om den siddende regering. Det vil så nu blive fulgt op af dels de igangværende finanslovsforhandlinger og dels et antal anlægslove, som dette flertal pålægger regeringen at fremsætte.

Man må sige at det er en lidt usædvanlig situation for en regering