Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Åbningen af letbanen aflyst i Århus (Generelt)

af UTJ, 23/9 2017, 09:52 (2379 dage siden) @ Niels Munch

Det gælder nok om at have tungen lige i munden:

TBBS kan/skal vejlede vedr. proces og formkrav til den dokumentation, der skal ligge til grund for godkendelse af ansøgerne.

Derimod er indholdet - herunder og ikke mindst det sikkerhedsfaglige - ene og alene ansøgers ansvar, og man skal ikke forvente, at TBBS vejleder/rådgiver om sådanne emner.

Det ville jo i påkommende tilfælde (hændelser/uheld/ulykker etc.) indebære, at TBBS skulle vurdere noget, man selv havde bidraget med.

Denne skelnen kan "i farten" være vanskelig at have for øje.

Letbanen har aktuelt "lagt alle sine æg" i accessors kurv, og det har - meget mod forventning - "skabt en situation".

Hvordan operatøren Keolis har håndteret sin situation, som åbenbart er den kritiske, foreligger der intet om.

.
Det er jo netop et problem at det er samme myndighed som skal godkende ex ante og udrede skyld ex post. Forvaltningsretligt skal en myndighed vejlede ansøger, både om form og indhold - byggesager er et godt eksempel.

At man skal vejlede skyldes jo blandt andet at man skal kunne give et begrundet afslag, herunder obligatorisk klagevejledning. Ansøger skal have mulighed for at vide præcist hvad der er årsag til afslag og det medfører at i dette tilfælde Trs skal kunne angive hvad der er mangelfuldt og hvorfor det er det.

--
ئۇلغىك


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Svenska-lok
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak