Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Materieltransport på kryds og tværs og vogne fra Tyskland (Generelt)

af Danmarks Jernbanemuseum ⌂, Odense, 23/9 2017, 15:50 (2397 dage siden)

Endnu engang skal der flyttes rundt på Danmarks Jernbanemuseums materiel, og I er inviteret med på et kig, når vi denne gang kører på kryds og tværs af landet fra Randers i Nord til Padborg i syd og fra København i øst til Bramming i vest. Materieltransporten er endnu en af museets omfattende transporter, der, når den er på sit højeste, kommer til at omfatte hele 26 enheder i samme tog. Alt i alt bliver mindst 37 enheder af vogne, lokomotiver og togsæt flyttet rundt i landet

Danske vogne fra Tyskland
Men der skal ikke kun flyttes rundt på museets eksisterende vognpark, for når vi kommer til Padborg d. 7. oktober vil vi samle 5 enheder op, der kommer til landet sydfra – nærmere betegnet Angelner Dampfeisenbahn, hvorfra vi har overtaget følgende enheders:
- CC 1124
- B 067
- Bk 040
- Bf 327
- Pbm 757

CC 1124 vil med tiden blive restaureret og kommer til at indgå i vores veterantog, mens B, Bk, Bf og Pbm, som alle er så medtagede, at de kun vil fungere som reservedelsdonorer, før de endeligt skrottes.

Det resterende materiel, som vi rykker rundt på i landet skal flyttes af flere forskellige årsager, der både angår opbevaring af materiellet et andet sted og dels for oprydning. Vi har givet en kort gennemgang af det, materiel, som ikke blot skal flyttes under de respektive køreplaner.

Mindst 37 enheder skal flyttes
Det er med at holde tungen lige i munden, for lige nu omfatter listen i kronologisk transportrækkefølge 37 enheder, som skal henholdsvis samles op og sættes af på vores magasiner rundt om i landet. Samtidig har vi også fået nyttig assistance fra Veterantog Vest, der venligst udlåner os bremsevogne til transporten,
Der er yderligere et par enheder vi arbejder på at få de fornødne aftaler og tilladelser på. Om de når at falde på plads, får vi dog først at se, når vi kommer tættere på.

I får listen herunder, mens vi angiver destinationen, og hvilke tognumre, de indgår i i toganmeldelserne i den første kommentar efter opslaget:
- ME 1501
- Zs 187
- CPL 3255
- CAE 1275
- HD 38071
- TKVJ EC 91
- GS 42584
- DR 523351
- ZE 503360
- A 000
- ABg 293
- AF 96
- B 2000
- BC-t 317
- Bn 816
- BL 1324
- PTR 9619
- KS 60057
- HS-t 49869
- ZB 500661
- MR 4012
- MRD 4212
- MM 7781
- CD 1210
- BD 026
- B 188
- Bk 016
- EA 6001
- AC 40
- CLL 1616
- MM 732
- FM 874
- B 067
- Bk 040
- Bf 327
- Pbm 757
- CC 1124

Ikke alle tilladelser er indløbet endnu

Materiellisten ovenfor skal tages med forbehold, for ikke alle tilladelser er indløbet endnu, hvilket betyder at enkelte enheder muligvis ikke går med i materieltransporten de pågældende dage.

Alle ansøgninger og dokumentation er indsendt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som nu indpasser godkendelsen i den normale sagsbehandlingsgang, der, for vores vedkommende hidtil er foregået på en effektiv og saglig måde. Det betyder, at hvis de har behov for at få uddybet aspekter af det, vi har indsendt, kan der gå længere tid med godkendelsen af det pågældende materiel. Og i så fald, er vi nødt til at rykke det pågældende materiel til en senere materieltransport.

Under alle omstændigheder vil materieltransporten finde sted. Vi kan dog ikke sige med sikkerhed, om det bliver med alt materiellet på listen ovenfor. Hvis der er enheder, vi ikke tager med, vil vi selvfølgelig holde jer opdateret her i tråden med hvilket materiel, der udgår.

Se Toganmeldelserne i kommentaren nedenfor

--
Med venlig hilsen

Filip Gram
Enhedsleder, Restaurering og Veterantog
Danmarks Jernbanemuseum

Da vi gerne vil give jer de bedste svar på konkrete henvendelser, vil vi bede om at I fortsat sender os en mail på
info@jernbanemuseet.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
25 år med IC 3 togsæt på tyske skinner
25 år med IC 3 togsæt på tyske skinner

Tidligere værkmester på IC 3 værkstedet i Aarhus Hans Werner Hansen fortæller i denne artikel om indsættelsen af IC 3 togsæt som EuroCity tog mellem København H til Hamburg Hbf ved køreplanskiftet den 23. maj 1993. Læs også om den olympiske flammes tur i IC 3.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak