Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Åbningen af letbanen aflyst i Århus (Generelt)

af Ove Nygaard, 26/9 2017, 11:13 (2403 dage siden) @ UTJ

http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE9901553/aarhus-letbane-i-redegoerelse-57-ud-af-59-p...

Tilsyneladende er det mest fordi Trafikstyrelsen med videre (TBBS) ikke kan lide en bestemt person: "En del af problemet med de manglende sikkerhedsgodkendelser bunder ifølge redegørelsen i Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens manglende tillid til den tidligere sikkerhedschef i Keolis." Den bliver svær at udrede for TBBS, for man må vist ikke administrativt dømme en person.

Jeg er ret sikker på at den er lige til ombudsmanden - dvs at en styrelse bestemmer hvem de vil samarbejde med hos ansøger.

Ja, hvis det havde været før ca 1997 var Letbanen åbnet til alles tilfredshed. Nu står TBBS snart med et forklaringsproblem. Mon de også annullerer åbningen af Grønttorvet-Køge-Ringsted når den tid kommer?

Hej.
Ja, man sidder jo som "gammel jernbanemand med et vist ansvar for togdriften i gamle dage" og hopper lidt i stolen i disse dage. Der var da vist også et tidligere tilfælde, hvor en banestrækning - endda en rimeligt veldrevet privatbane (jeg siger ikke hvor) - blev lukket i nogle dage af tilsynet. En minister - og det gælder også andre ministre end transport-, bygnings- og boligministeren - lægger jo ofte "den udøvende magt" ud til "styrelser" og "tilsyn" for at "holde armslængde" til den daglige drift. Hvis der så i sådanne tilfælde "dukker en lille Napoleon op" - jeg siger ikke, det er tilfældet her - så kan vedkommende udøve hals- og håndsret over nogle store anlægsopgaver, som samfundet investerer adskillige mia kr i - in casu Aarhus Letbane indtil nu 3 1/2 mia kroner. Og de "ansvarlige politikere" kan hoppe og danse, lige så meget, som de lyster, for "der er ikke noget at komme efter". Et parallelt tilfælde er Energitilsynet under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvor Energitilsynet er tillagt store beføjelser mht at godkende den måde, som energiselskaberne (bl. a. "mit EWII") forvalter opgaven (og økonomien) på, og ministeren kan - "selv om han gerne vil" - ikke gribe ind "bagudrettet", men vil gerne indrette lovgivningen fremadrettet! Der kunne nok ved en nærmere "kulegravning" findes flere eksempler, men det er ikke her - i "dette fredelige hobbyforum" - hvor det skal ske. Men jeg måtte lige "have det ud" (mellem sidebenene).

Bedste tilsynshilsener

Ove af Erritsø;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak