Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

LNJ SM 13 - i Vejle ... - nu med TA

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/3 2011, 04:24 (4788 dage siden) @ Svend

Hvad skete der egentlig med jeres lods/lkf (lkas)? Havde det været i dag, var han sikkert blevet tilbudt al mulig hjælp i form af psykologbistand, et par ekstra fridage osv.....

Og hvad med lkf tog 1590. Kørte han blot lystigt videre med sit tog mod Fredericia eller....?

Bemærk forøvrigt denne ikke uvæsentlige bemærkning nederst
[image]
Om den har noget med signalforbikørslen at gøre, er ikke til at sige, men den var vist ikke gået idag!

Skinnebussens lokomotivfører fortsatte mig bekendt. Skinnebussens lokomotivførerlods og skinnebussens togfører (undertegnede) skulle, så vidt jeg husker, have været tjenestegørende til Nyborg Færge. Vi blev imidlertid afløst i Fredericia, hvor der blev foretaget en form for afhøring for at få fastslået de faktiske omstændigheder. Så vidt jeg husker, fortsatte lokoføreren tog 1590 også til Fredericia.

Som jeg husker det, blev det vedgået, at der var passeret et AM i "stop". Der var således ikke tale om, at skinnebussen ikke besatte sporisolationen. Hvor jeg har denne viden fra, husker jeg ikke, men den har ligget som "et faktum" i mit baghovede i snart 30 år.

Der blev mig bekendt ikke tilbudt nogen form for psykologbehandling til nogen af os. Det "brugte man" ikke dengang. Jeg har ikke selv haft mareridt over episoden; men det har andre måske og det er vel en helt naturlig reaktion. Men fra tid til anden kan jeg kan godt lukke øjnene og huske, hvor lille jeg følte mig, da jeg stod der ved siden af sporet ved I-signalet og kiggede op på den "kæmpe" MY, der "lige pludselig" holdte der, hvor skinnebussen havde holdt for få sekunder siden. Sådan en MY er f..... høj, når man står med brystkassen i skinnehøjde.

Jeg føler med den lokofører, der kørte tog 1590 og kan ikke lade være med at tænke på, om han måske "læser med" her på Forum.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak