Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Plan B for signaler på ny København-Ringsted bane (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 30/9 2017, 19:15 (2393 dage siden) @ steenth

Det er en "herlig" sag. Hvad vil/kan politikerne gøre? Er alle, der har et ansvar, ikke allerede fyret eller rejst?

Der er kun én ting at gøre: Smide flere penge i projektet, ellers bliver det aldrig færdigt.

Hvordan kan det i øvrigt komme bag på nogen som helst, at et offentligt IT-projekt (som der jo retteligt er tale om), bliver dyrere end ventet og samtidig forsinket.

Jyllands-Posten: http://jyllands-posten.dk/indland/trafik/ECE9914082/nye-problemer-med-togsignaler-goer-...

.
Rolig, rolig, rolig nu ... ikke piske en stemning op ;-) ;-)
Det skal såmænd nok blive færdigt og komme til at virke! Måske lidt senere end planlagt, men betyder det så meget ....?


Reelt mangler de tid i projektet til at teste det i praksis. Efter hvad jeg hører, er det i en teknisk i en okay tilstand. På S-tog prøvet det at reducere tiden til pilottest til 1 år for at indhente forsinkelsen - men det er endt med at en oprindelige 2 år. På fjern var der afsat 3 år til pilottest - den kan jeg pt ikke se noget af nu.... dvs der ingen plads til håndtere de fejl de vil finde i en testperiode....

Netop S-banen er et godt eksempel. CBTC er et færdig udviklet standardsystem, som er i drift i flere lande. S-banen er en teknisk relativ ukomplicerede bane at drive - alle tog kører fra endestation til endestation og stammeskift sker hovedsagligt på endestationer. Alligevel er S-bane projektet endt med at blive forsinket - simpelthen fordi teori og praksis ikke altid stemmer overens.

På Fjernbanerne er det et ikke færdigudviklet system man arbejder med. Systemet udvikles løbende under projektering, og endog uden at kende de endelig krav. Endvidere er kompleksiteten på fjernbanerne meget større end på S-banen, bl.a. flere forskellige type tog skal kunne håndteres, op- og ned formeringer under drift og flere rangerbevægelse. Dertil kommer de store stationer, som er et rent pilotprojekt.

Jeg tror at Banedanmark gør en god indsats, men indsatsen kan desværre være nok så god, når man er oppe imod problemer der ikke kan løses med et quick-fix, men tager meget længere tid en forudset.

Et andet problem er, at bl.a. elektrificeringen er hægtet op på signalprogrammet, det giver nogle bindinger der gør at DSB er meget fastlåste mht. til indkøb at nyt materiel - for de ved i princippet ikke hvornår de resterende baner er elektrificeret. Løsningen må nødvendigvis blive, at immuniserer de eksisterende anlæg (det koster et eller andet), men så ved man også hvornår de enkelte strækninger er klar til El-drift.

Bolden ligger naturligvis hos politikerne (og der har den hidtil ligget godt), men på et tidspunkt må de nødvendigvis melde ud, om man vil vente på signalprogrammet eller om man vælger den rigtige løsning - nemlig at få påbegyndt elektrificering på et eksisterende strækninger.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak