Når jeg taler med folk, som jeg tor har indsigt i, hvad der foregår, ja så får jeg en fornemmelse af at vi i Danmark, går i sko som klemmer.

Tanker, ideer er der mange af, men det afsporer ofte, fordi der tænkes i penge. Og branchen er selv skyld i at den er dyr. Alt hvad der regnes på, skal tillægges mange ekstra procenter. Og så er det jo et nostalgisk folkefærd, der beskæftiger sig med jernbanen, alt var bedre i går, så vi skal helst ikke ændre for meget.

Det største problem er nok, at der ikke er en plan og at politikerne gerne vil bestemme. Ikke sådan at forstå, at politikerne ikke skal træffe beslutninger, men når de store linier er lagt, så skal de træde tilbage. Man græmmes jo ved nogle af de spørgsmål der f.eks. stilles politisk, a.la. "hvorfor har Hansen fået tur 16 på mandag".