Prøv at tage remisseområdet i Tønder som eksempel. Er det en fryd for øjet med stendøde rustbunker som MY 1104 og E-Maskinen, og al andet skrammel ? Eller tag til Schønberger Strand i Nordtyskland hvor lange stammer af vogne og lokomotiver gennemtæret af rust skriger efter en skærebrænder.

Vi kan ikke bevare alt, og når f.eks den tiltrængte vognhal i Marslev er så længe om at dukke op, må der nødvendigvis ryddes op. Og ja jeg ved at der er forskellige klubber og sammensætninger, der ikke nødvendigvis trækker i samme retning, og at Marslev ikke kan redde hele Danmarks udsatte veterantogs vogn og lokomotivpark.

Jeg venter kun på den dag hvor man opgiver at bevare de sidste 2 G S-tog der nu har stået under åben himmel i 10 år, sammen med OHJ styrevognen, i Sønderjylland.

Så jeg glæder mig over de enheder der bevares, og over det der var engang, men er klar over at det er et ømtåleligt emne.

Undskyld mig, men så er det dæleme mere overskueligt med sporvogne i Danmark.