Jamen det eneste rigtige er at lave nogle "skrue-sammen-projekter". Det er fuldstændig rigtig set at der var for meget "adskilt" i både Roskilde, Randers og København.

Tankerne om at restaureringsprojekter skal dokumenteres og at metoden, samt overvejelse om hvordan man skal fremvise køretøjerne i historisk perspektiv er absolut ikke tossede og burde have været indført for længst. Men dokumentation og faglighed mister sin værdi hvis den overordnede plan bærer præg af en chefs personlige holdninger og faglige formåen eller især mangel på samme - altså når man ikke indhenter den viden som man ikke selv besidder. Viden som i museumssammenhænge, på genstandsniveau, skal findes udenfor historikerkredse. Vil man faglighed og forskningsbaseret viden skal det kunne genddrives - det gælder især når man har skoset amatørhistorikerne for letbenet kildeafskrift mv.

Men lad os nu se hvordan den nye ledelse i Odense agerer. Der vil nok være spotlight på hvordan museet håndterer den i planen planlagte ødelæggelse af et S-tog fra 1933, udover damplokomotiverne. Københavns Nærtrafik er i den grad nedprioriteret i Odense, måske fordi det er et lokalt fynsk jernbanemuseum? Desuden er det påfaldende at museet har udarbejdet en shopping-liste hos jernbaneklubberne, samtidig med at man ikke mener at have plads til det materiel man allerede har under tag.