Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Odderbanen er færdigbygget (Generelt)

af keld ⌂, Malling, 31/10 2017, 17:00 (2368 dage siden)

I Letbanens Nyheder, Status, 30.10.2017 står: Plan for

Odderbanen: ”Odderbanen er færdigbygget og alle sikkerhedsbærende test er afsluttet”.

Det er store ord! I går observerede jeg, at bomanlæg i Odder og Malling stadig er uvirksomme og tildækket i sort plastik. Både i Odder, Assedrup og Malling mangler montering af rejsekortstandere og læskur. Flere steder er der, siden jeg sidst var der, opsat afspærring og på et skilt står der ”Uvedkommende adgang forbudt”, som her i Assedrup.

[image]Assedrup, 30.10.2017

[image]Malling, 30.10.2017

Siden Odderbanen lukkede for godt 1 år og 2 måneder eller godt 430 dage siden, er vejtrafikken ikke blevet advaret om jernbaneoverkørslerne, selv om der i hele perioden har kørt arbejdskøretøjer, og i den seneste tid tid har der også været prøvekørsler med sporvogne. For ikke så længe siden opsatte man advarselstavlen:

A 37 Ujævn vej (Hvid trekantet tavle med rød kant og et sort symbol visende 2 pukler.)
Tavlen angiver farlige ujævnheder på vejen, men siger intet om krydsende jernbanespor.
Indtil sporvognene kommer i planmæssig drift, vil ifølge Vejdirektoratet den korrekte afmærkning være advarselstavlen:

A 99 Anden fare (Hvid trekantet tavle med rød kant og et sort symbol visende et udråbstegn og en rektangulær hvid undertavle med smal rød kant og en sort tekst ”Spor”.)
Tavlen angiver fare, hvis art anføres på tavle under advarselstavlen. I forbindelse med undertavle med teksten »Spor« angiver tavlen krydsende spor, hvor vejtrafikken advares af personale, når tog nærmer sig, fx ved flag, signallygte eller manuelt betjente advarselsblinklys.

Endvidere skal vejtrafikken advares mod overhængende køreledninger med følgende undertavle:

UA 73 Varsling af elektrificeret bane (Hvid rektangulær tavle med smal rød kant og et sort symbol visende et lyn og den sikre frihøjde under strømførende ledninger).
Undertavlen bruges ved jernbaneoverkørsler, hvor der er strømførende ledninger i overkørslen. Afstanden på tavlen er den sikre frihøjde under strømførende ledninger. Undertavlen kan ophænges selvstændigt over kørebanen umiddelbart før en jernbaneoverkørsel.

Færdselstavlerne kan googles på nettet.

Med ønsket om en snarlig åbning af Odderbanen
Keld Zumbach


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederContecRailDSB MZ1441

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak