Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Nyt signalsystem og Nordjylland (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/11 2017, 06:56 (2352 dage siden) @ Karsten Jensen

Nordjyske Stiftstidende kan i dag berette, at forsinkelsen vil betyde, at de direkte lyntog til/fra Vendsyssel vil være indstillet i 5 år fra 2019 til 2024 og at alle dermed skal skifte i Aalborg. Den nye jernbane mellem Lindholm og Aalborg Lufthavn vil blive født med gammeldags signalteknologi og "ligeledes er det på denne side af 2024 heller ikke muligt at udvide den regionale togdrift, så stationerne [det vil side Arden] mellem Skørping og Hobro kobles på de direkte tog."

Det sidste er nu nok ønsketænkning fra både journalist (og politikere), for der har aldrig været - og er ikke - sat penge af til indkøb af rullende materiel til at dække merkørslen Skørping-Hobro endsige penge til at finansiere de ekstra omkostninger ved den daglige drift af denne merkørsel. (Mon jeg når at opleve Mosskov trinbræt blive genåbnet, når/hvis Aalborg Nærbane [mon den hedder det stadigvæk?] bliver forlænget til Hobro?)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


DSB MV1144ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak