Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Odderbanen (Generelt)

af keld ⌂, Malling, 26/11 2017, 15:59 (2342 dage siden)

Var det ikke i dag, at Odderbanen skulle have været indviet???

I Letbanens nyhedsbrev af 20. nov. 2017 står bl.a.: ”Odderbanen er færdigbygget og alle sikkerhedsbærende tests var gennemført den 25. oktober 2017. ASAL Konsortiet er ved at færdiggøre testmaterialet inden endelig assessering. Der mangler at blive gennemført funktionstest ved fuld strækningshastighed. Her skal ASAL konsortiet påvise, at deres anlæg lever op til letbanens krav som beskrevet i kontrakten”. Hvad venter I på? Så kom da i gang!

På dagens billede fra 1980’erne ser man et af de gode gamle Y-tog mellem Århus H og Kongsvang. Når Letbanen engang starter, vil de dejlige Y-tog være erstattet med de mindre komfortable sporvogne. Mellem Kongsvang og Århus H er Odderbanens trace blevet ændret. Sporet er ført en etage ned fra den hidtidige trace til grusvejen, som ses på billedet, hvor det 2. gamle havnespor lå, og videre ind under broen gennem den venstre tunnel. Derefter skal det så 2 etager op over en sporgruppe, for endelig at skulle en etage ned igen. Herfra løber sporet parallelt med hovedsporet fra Randers og frem til Århus H.


[image]Århus rbg, gamle havnespor. Et af Odderbanens dejlige Y-tog på vej mod Odder i 1980'erne.


Hvorfor skulle man absolut nedlægge de 2 velfungerende baner, Odderbanen og Grenåbanen, som i de sidste år blev sammenlagt til Århus nærbane? Da Odderbanen var på sit højeste, havde den et årligt passagertal på 1,21 millioner. Den 14. september 2007 beordrede Trafikstyrelsen Odderbanen lukket med øjeblikkelig virkning, da man havde konstateret kritiske fejl på sporet. En stor del af Odderbanens spor blev herefter forsynet med nye skærver, sveller og skinner.

Efter lukningen af Odderbanen, 26. august 2016, har alle passagererne måttet finde alternative måder at blive transporteret på, og man kan frygte, at en stor del af dem aldrig vender tilbage. Hvorfor lod man ikke sporvognene køre i gadeplan, hvor der er et passagergrundlag? I banegraven mellem Århus H og Kongsvang er der absolut ingen passagerer!!!

Kilde: Thomas Tjørnehøj: ”Odderbanen 1984-2009”

M.v.h.
Keld Zumbach


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Maribo Sukkerfabrik
Maribo Sukkerfabrik

A/S Maribo Sukkerfabrik blev grundlagt i 1896 af Storkøbmand C. A. Quade i Maribo og to store københavnske firmaer. Allerede to år senere blev fabrikken solgt til De danske Sukkerfabrikker og i denne koncern fungerede fabrikken frem til nedlæggelsen i 1963.

Læs mere

Jernbanebøger

På Sporet af 2019

På Sporet af 2019. Pris 240 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak