Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Gennemgang af Jernbanemuseets samling af rullende materiel (Generelt)

af Danmarks Jernbanemuseum ⌂, Odense, 3/12 2017, 18:25 (2307 dage siden)

Kære jernbanentusiaster.
Vi har netop offentliggjort den samlede liste over rullende materiel, som er bevaret på museet eller er udskilt siden 2013.

Læs hele listen her:
Gennemgang af Jernbanemuseets samling af rullende materiel

Vi er klar over, at dette vækker store følelser hos mange, og at ikke alle beslutninger er lige populære. Engang imellem må man desværre bare tage nogle upopulære beslutninger for ikke at blive kørt over ende af en samling, der kræver uanede mængder af plads og midler for at kunne holdes i museal stand.

Museet har gennemgået og vurderet samlingen og har hørt eksperter indenfor lokomotiver og vogne i forhold til vores vurderinger. Den endelige beslutning om bevaring eller udskillelse har været museets.

Vurderingen af materiellet er foretaget på baggrund af overordnede museale, historiske og bevaringsmæssige hensyn. Der er tale om en faglig vurdering og ikke en vurdering af, hvorvidt der er lagt mange frivilligtimer i at restaurere en enhed. Museer er drevet for offentlige midler, og der skal således tages generelle hensyn.

Museets mål har været at sikre så mange enheder som muligt et liv efter museet, og der er derfor stillet krav til aftagere om realistiske projekter med hensyn til økonomi og tidsplaner.

Danmarks Jernbanemuseum udskiller ikke som udgangspunkt til skrot, men da det kræver store ressourcer at restaurere og vedligeholde, vil det være urealistisk, at alle enheder får et efterliv, og enkelte enheder vil ende som skrot.

Vi kan naturligvis ikke kommentere på listen her, men beder om, at alle henvendelser rettes til info@jernbanemuseet.dk

Med venlig hilsen

Steen Ousager
Museumsdirektør
Danmarks Jernbanemuseum


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB O334

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog
Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak