Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Finanslov 2018 - Aarhus-Langå 600 mio/3 min? (Trafikpolitik)

af Scharfenberg, 9/12 2017, 19:58 (2327 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Scharfenberg, 9/12 2017, 20:14

Små 600 mio kr for at komme "op til tre minutter" hurtigere frem på Aarhus-Langå... Kan de penge ikke bruges bedre?

Man skal se det i forhold til, hvor mange mennesker der sparer de tre minutter dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, år efter år, årti efter årti.

Regnestykket er faktisk ret simpelt. Så vidt jeg husker, har alle rejsetidsbesparelsesdelprojekter (herligt ord, ikk'?) i Togfonden DK positivt samfundsøkonomisk afkast.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Lige præcis. Jeg mener, at der er en tommelfingerregel, der siger, at hver gang man reducerer rejsetiden med tog med 1 minut, øges antallet af rejser med 1 %.

Eksempel 1: Hvis der på en strækning er 1 mio. rejser om året (husk at det årlige antal rejser med DSB er lige under 200 mio.), og rejsetiden reduceres med 3 %, vil der komme 30.000 flere rejser.

Eksempel 2: S-banen tegner sig for ca. 112 mio. rejser om året. Hvis rejsetiden for alle S-togsrejser reduceres med 1 minut, vil det isoleret set give ca. 1 mio. flere rejser om året

Eksempel 3: Når rejsetiden i form af elektrificering, nye eltog, hastighedsopgraderinger og nyt signalsystem kan reduceres fra 1:23 til 1:00 mellem København og Kalundborg, forventes antallet af rejser at stige med hele 23 %. En voldsom stigning som viser, at samfundet mister mange penge ved ikke at høste de mange gevinster ved kortere rejsetider med tog


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak