Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB færdig som operatør af S-togsdrift (Generelt)

af Scharfenberg, 13/12 2017, 09:11 (2298 dage siden) @ Peter Christensen

- DSB skal eje stationerne og skinnerne

Det sidste lyder mere end underligt?

Totalt underligt.
Det giver ikke mening at DSB overtager skinnerne (andet i DSBs verden).
Alene balladen om overdragelsen af signalprogrammet burde kunne få koldsveden frem....
Alt det fine med om den nuværende operatør (DSB) kan håndtere at DSB laver et udbud og heraf følgende risiko for kasketforvirring samt EUs krav om adskillelse mellem operatør og ejer; det tager vi en anden dag.
Vil dog lige se detaljerne inden jeg banker hovedet ind i væggen af ren afmagt.

Bybaner er undtaget fra EU's jernbanedirektiver, så i princippet kan man godt lave en 'metro-model' på S-banen.

Men det bliver bestemt ikke kønt. Tror ikke at DSB vil juble over sin nye rolle som trafikkøber OG infrastrukturforvalter, som siden 1998 ikke har været en del af DSB's forretning. Læg så signalprogrammet oveni. Herre jemini!

Mht. om der er nogle analyser om førerløse S-tog, lavede Transportministeriet en rapport tilbage i 2008 el. 2009, tror jeg. Kender ikke konklusionen/anbefalingen fra dengang andet end, at det med førerløs metrodrift indebærer, at alle tog bliver stoptog, da alle tog skal køre med samme standsningsmønster og dermed lige langt mellem hinanden på hele strækningen. Dermed farvel til hurtigtog på Køge Bugt banen og Nordbanen. Men jeg menes ikke at have set nyere analyser på området. Vildt hvis man bare beslutter det ud af den blå luft. Skal der perrondøre op på alle (78?) S-togstationer, er jeg godt nok spændt på at se, hvor gnidningsløst det kommer til at gå. Og om budgettet på 4,5 mia. kr. holder?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Lokomotivfabrikker

Læs historien om:
F. Schichau, Elbing, Tyskland

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak