Jeg synes at vi skal se lidt på hjul. En slags spild et museum kun kan tillade sig, hvis bevillingerne er for store. Man kan også vende det om. Hvis et museum hver gang der kommer ny ledelse vender kursen 180 grader (eller måske blot 90 grader), ja så er der efter blot få skift ikke mere museum tilbage. Restaureringsprojekter tager ofte mere end én "museumsledelses tid" at gennemføre og derfor kommer der jo nok ikke mere nogle afsluttede projekter, medmindre man vil overtage forgængerens projekter (og praksis). Så bliver det mere en slags "legeplads" for eksperimenteren og vi ser jo at et påbegyndt projekt kan føre til at efterfølgerne blot skrotter museumsgenstanden, anerkendt eller ej. I dette tilfælde var dette projekt nok blevet færdigt i, ja, 2016 eller 2017, hvis ikke afbrudt og lukket ned.

Man kan også se det på en anden måde. Disse hjul kender man, men der er ingen garanti for at andre lokhjul ikke har skavanker, de er nemlig bare ikke efterset på samme måde - men så kan de lok også bare kasseres.

Her er hjulene efter de gamle hjulringe var taget af og inden de nyfremstillede var påsat.

Hjulsæt til R 946, Meiningen (foto: arkiv UTJ)

At svejse i hjulstjerner var i øvrigt en helt almindelig øvelse hos DSB. Det er gjort før, også i DSB's egne værksteder i nyere tid. Og om galt skal være er der i nyere tid fremstillet nye i UK.