Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sponsorer og skrot (+ 1 foto) (Generelt)

af UTJ, 1/1 2018, 05:28 (2305 dage siden) @ Jan Lundstrøm
redigeret af UTJ, 1/1 2018, 05:57

Man kan jo undre sig over hvad alle de firmaer og enkeltpersoner vil sige, hvis det viser sig at de har sponsoreret ydelser og materialer til et lokomotiv som efterfølgende blot bliver skrottet fordi nogle nye folk vil "demonstrere faglighed".

Et godt eksempel er R 946's førerhus som sammen med tenderen blev istandsat på Scandia/Bombardier. Museet betalte malingen, men malerarbejdet blev aldrig faktureret. Hvad mon fremtidige sponsorer, store beløb som små, vil sige til at der i forbindelse med nye folk i museets ledelse sker udskrotning af netop deres sponsorerede projekt? Projekter tager jo ofte længere tid at gennemføre end at samme chef vil kunne følge det fra start til slut.

Andre sponsorerer ved at levere til absolut mindstepris eller derunder. Men det er jo heller ikke fine fonde og det sker ofte uden at det ses i regnskaberne.

Voluntører - frivillige - er i øvrigt også sponsorer. Leverer uanet tid til Museet. Forhånet offentligt på Museets hjemmeside, idet man ikke vil tage nedlagt frivilligt arbejde i betragtning.

Et er at lægge i mølpose, et andet er at overlade et projekt til andre at fuldføre, hvis man ikke synes at magte det. Noget helt tredje er i nattens mulm at smide projektet ud, i håb om at ingen ser det eller lægger mærke til det.

Nå, vi kan da lige tage et billede af bemeldte førerhus efter istandsættelse hos Bombardier.

[image] Førerhus til R 946, istandsat hos Bombardier, Randers 2012 (ca.), foto: arkiv UTJ

Vi kan jo benytte nytårsdagene til at se lidt på hvor langt man i Randers var kommet med projektet - inden projektet blev lyst i band og senere kasseret - billeder følger senere......

Godt nytår!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Det Danske Stålvalseværk A/S
Det Danske Stålvalseværk A/S

Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk kom i drift i 1942 og har gennem tiden haft et utal af lokomotiver i drift på værkets interne spornet. Lokomotiverne blev indkøbt som skrot og anvendtes indtil de ikke kunne mere, hvorefter de blev omsmeltet i værkets store ovne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak