Sabotage d. 7. eller 8. april 1945 ved Holstebro ?? (Generelt)

af Steff @, torsdag 11. januar, 2018, 16:29 (186 dage siden) @ Michael C

Kære Michael

Nedenstående er hvad jeg har vedr. sabotage og hvor jeg kan se at værnemagtstog er anvendt mellem den 7. og 8. april 1945 og som passer på de opgivne data:

8. april 1945 mellem Holstebro og Nauer (Vemp-Holstebro), sprængning af tog 9987 (tysk orlogstog) kl. 23.54. 3 vogne væltet og 2 afsporet.

(Kilde: DSB rapportering).

Udtrykket ”Piraten” for et bestemt tog, skal man nok tage med et vist grand salt, da der især efter krigen er flere eksempler på, at mange tyske orlovstog havde eller fik denne dansk opfundne betegnelse.

Men flere steder er nævnt at ”Piraten” kan være et (næsten) dagligt orlovstog, med afgang Struer kl. 0800 over Holstebro, Vemb, Ringkøbing, Varde, Esbjerg og til grænsen ved Tønder. Normalt med en DSB P og 5 store tyske bogie-vogne. Hvis ikke DSB kunne stille trækkraft, blev det fremført med tysk loko.
Men også toget mellem Vejle-Vandel-Esbjerg-Nørre Nebel – Nymindegab har haft tilnavnet ”Piraten”.
Info vedr. sabotage venligst HEP Næstved.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Som museum kan man (og private selvfølgelig også) jo gå til Danmarks Jernbanemuseums videncenter. Det giver jo nok den validitet i informationerne du efterlyser.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2018 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen