Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sri Lanka - fotosteder? (Generelt)

af Ole Juhl, Skovby, 17/1 2018, 11:52 (2290 dage siden) @ Jens V

Hejsa

Glæd dig til at besøge landet, det er både flot, smukt, facinerende og meget gæstfrit.
Jeg var der for 5-6 år siden med familien og vi havde en dejlig tur.
Hvis du vil læse lidt mere om jernbaner i Sri Lanka, både 1:1 og i model er denne hjemmeside god, måske kender du den allerede: http://www.infolanka.com/org/mrail/mrcmain.html
Dengang var jernbanestrækningen fra Colombo til Hikkaduwa desværre lukket, den var stadigvæk tzunamiramt.

Tip:
Lidt nord for Hikkaduwa er der et flot mindesmærke over de der omkom da tzunaminen tog et tog, mindesmærket ligger lige op til jernbanen, der hvor toget blev ramt af bølgen. Der er mulighed for flotte billeder, både med/uden mindesmærke og med jungle, der er en overkørsel lige ved mindesmærket, hvor du også kan få gode billeder. (På vej derhen kommer du forbi et lille hyggeligt hverdagsmarked, stop og tag en tur der er mange spændende lokale specialiteter, se, snak og smag)
Strækningen, som du kører parallelt med, på turen fra Colombo til Hikkaduwa har mange smukke fotografiske stationer, hvor der er en skøn blanding af Engelsk og Sri Lankansk kultur.

I Colombo ligger landets eneste "modeltogsforhandler", en urmager hvis far var modeltogs entusiast.
Jeg købte nogle af de få vogne han havde, han havde også et enkelt vindesignal som han ikke ville sælge - det var et hans far havde bygget.
Forretningen:
K. Don Willie and Sons
No. 37, Galle Road
Colombo 04
Sri Lanka.
(Opposite Majestic City)

Nå - hvad vil jeg frem til, hvis du besøger forretningen, så spørge om ejeren vil hjælpe dig med kontakt til de lokale (veterantogs)entusiaster. Han tilbød spontant at formidlet kontakten for mig, men vi havde desværre for kort tid.

God tur og glæd jer.
Ole

--
Vild med tog, store som små - og dykning.
Drøm: Dykke på vraget af SS Thistlegorm, der sejlede med materiel til de Ægyptiske jernbaner.
PS! Jernbanefærgen Ærøsund har det efter omstændighederne godt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak