Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny Ellebjerg under forandring (Generelt)

af Claus N, 16/2 2018, 14:00 (2232 dage siden)

I forbindelse med sydhavnsmetro og indføring af København-Ringsted er der i den kommende tid en del arbejde at se på omkring Ny Ellebjerg Station. Selve Ny Ellebjergs ringbanedel skal flyttes for at give plads til metroarbejderne. Det arbejde er i gang og ringbanesporene er allerede forkortet en smule. I den kommende anlægger Aarsleff Rail en midlertidig station på arealet til venstre for det høje byggepladshegn. Den midlertidige station forsynes med gangbro, trapper og elevatorer, der forbinder den med adgangsvejen til højre foran 'Sukkertoppen' og Køge-Ringsted-perronen til venstre. Stationen forventes færdig ved årets udgang.
[image]

I et par nætter i denne uge har Aarsleff Rail desuden udført sporarbejder i sporene yderst til venstre (spor 21 og 22) som led i etableringen af den niveaufri udfletning mellem Køge-Ringsted og Øresundsbanen. Bl.a. er der ilagt et nyt sporskifte.

Mvh
Claus


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak