Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny Kattegatbro kun for biler klar i 2030??? (Trafikpolitik)

af Frank Poulsen, 22/3 2018, 17:13 (2226 dage siden) @ Karl Høst

Jeg er helt enig i dette. Måske det også er det regeringen vil, at skabe splid omkring Vejle Fjord broen, så de får den droppet, og så bliver Kattegat alligevel ikke til noget og så er Venstre glade ;)

Men jeg mener også at en Kattegatbro er grundlæggende en god ide, men selvfølgelig skal jernbanen med. Prøv også at tænk på den flexibilitet det vil give i den danske jernbanedrift. Er der sporarbejde på Fyn, jamen så kan man tage over Kattegat og komme til Esbjerg (nuvel lidt langsommere men dog afsted) osv osv. Vi har brug for flere baner på kryds og tværs for at give flexibiltet. Den nye Ringsted - Køge - København er et godt eksempel på dette, vi bruger Lille Syd til at køre den vej rundt ved arbejder i Ringsted og også akut ved personpåkørsel kan de omlægge togene. Så udover de åbenlyse store tidsgevinster giver det også flexibilitet. Og den vil gøre Vejle Fjord broen væsentlig mindre vigtig og derfor synes jeg faktisk at man skal prøve at få flertallet for den store løsning, selvom tidshorisonten så er lidt længere end en Vejle Fjord bro.

Men grundlæggende er der brug for en samlet stor national infrastruktur plan for både veje, baner, broer, lufthavne osv. Der rækker 20-30 år frem. Og ja så er der debatten om selvkørende biler osv. Men jeg mener at selvom de bliver selvkørende så skal de stadig have veje at køre på. Togene bliver måske også selvkørende (man skulle jo mene det var enklere grundet de er på skinner). Men de skal stadig have skinnerne at køre på, de kan ikke køre oven i hinanden. Derfor mener jeg godt man kan prøve at se ordentlig frem og lave en ordentlig storstilet infrastruktur plan. Og ser man 30 år frem, så koster det måske 300 milliarder. Det er 10 milliarder om året man skal finde... Er det helt umuligt til alle jernbaneinvesteringer, vejinvesteringer og broinvesteringer... Sats stort og vi har om 30 år et Danmark der står super godt infrastrukturmæssigt! Og vigtigst af alt forbered hvert byggeri på at det senere evt. skal udvides. Så broer over enkeltsporede jernbaner forberedes for der kan komme 2 spor, så broen ikke skal lægges om osv osv. Men ja, jeg er ikke politiker og slet ikke overblik over det samlede statsbudget. Men vigtigst af alt er at det ikke ændres hver gang der kommer ny regering. Det er et område vi simpelthen er nødt til at finde bred enighed omkring for at få noget kontinuitet i det hele.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


E-maskinernes sidste tid på Sjælland
E-maskinernes sidste tid på Sjælland

Denne artikel af Henrik Madsen udspringer af en brevveksling vedrørende tenderen til DSB E 978, der i mange år henstod på Godsbanegården. Artiklen fortæller om de sidste E-maskine ture i 1. distrikt og lidt om Kong Frederik den IX´s begravelse.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak