Nej, det skal man ikke; kun idioter træffer store og kostbare beslutninger alene på basis af fornemmelser, egne eller andres. De fleste seriøse politikere og erhvervsfolk baserer deres beslutninger på økonomi, prognoser etc. Lærer man ikke om sådan noget i skolerne nu til dags?

Problemet som jeg anfægter (måske lidt overdrevet i nogle tidligere kommentarer, desværre har jeg ikke haft meget tid disse dage) er at jeg ikke føler de økonomiske prognoser på nogen måde passer... Dermed finder jeg dem jo sådan set ubrugelige... Hvad nytter en prognose at træffe en stor beslutning efter, hvis den prognose på ingen måde har hold i virkeligheden efterfølgende...

Fair nok. Prognoser kan tage fejl og virkeligheden kan udvikle sig på en måde, man ikke forudså, det er jeg enig med dig i. Men eksempelvis det liberale demokrati tager også fejl og er heller ikke perfekt, og alligevel er vi nogle, der ikke dømmer det som ubrugeligt men holder fast i det som styreform, fordi alternativet har vist sig at være værre. Dermed ikke være sagt, at demokratiet ikke kan forbedres, ligesom prognosemetoder kan forbedres.

Det er helt fint at du mener man skal gå op i prognoser, udregninger, osv. Men når man så har truffet beslutningen, og de ikke viser sig at prognoserne holder stik men der er langt flere biler, rejsende, eller hvad projektet nu er, hvad så? Det savner jeg stadig nogle argumenter for...

Ja, eller langt færre biler, rejsende, eller hvad projektet nu er, f.eks. de nordjyske motorveje. Problemet ved sidstnævnte var - så vidt jeg har læst - ikke prognoser, men en jysk "trafikmafia", der - som du - følte, at de trods prognoserne var nødt til at satse, selv om de mødte kraftig modstand fra folk med indsigt. De fik forslaget gennemført demokratisk ad politisk vej, men skal vi derfor både afskaffe det politiske system og ophøre med at basere beslutninger på prognoser? Det man sjældent hører om, er alle de mange tusinde tilfælde, hvor prognoser viser sig at holde stik og være værdifulde. En sjælden gang forekommer det også, at en politisk beslutning viser sig at være god og rigtig.

Jeg siger ikke at man kun skal gå efter fornemmelser. Men jeg mener heller ikke man kun skal gå efter prognoser... Man må finde en mellemvej på en eller anden vis, og ikke kun ligge al ansvar over på prognoser som er baseret på statistik, og statistik ved vi jo alle at man kan få drejet i den retning man ønsker...

"Fornemmelser" er jo netop fornemmelser og dermed subjektive. Også fornemmelser kan være forkerte, og ingen kan efterfølgende holdes ansvarlige for deres fornemmelser, hvis de ikke holder stik og noget går galt. Det kan man (om ikke andet så teoretisk) med prognoser, som dog tilstræber en grad af objektivitet. Jeg tvivler stærkt på, at nogen går sort-hvidt efter prognoser, som du skriver. Fornemmelser spiller altid også ind, og dem kan man ikke opstille regler for.

Hvad hvis det ene store motorvejs projekt eller andet, viste sig at prognosen langt fra holdt og der var meget færre biler end prognosen sagde. Så ville medierne jo himle op, og man beslutter noget der ikke er hold i...

Ja, det så vi med motorvejsprojektet i Nordjylland, hvor der også blev himlet op i medierne

Men når biler (eller togpassagerer) overstiger prognoserne så er det jo bare nå ja. Det er jo godt nok... Men fejlen er i mine øjne lige så stor, og blokerer for noget der måske samfundsøkonomisk kunne have betalt sig, hvis man havde en smartere måde at vurdere projektet på.

Ja, og det samme gælder jernbaneprojekter, hvor der historisk set er foretaget enorme fejl, som har blokeret for noget der måske samfundsøkonomisk kunne have betalt sig. Nævnes kan f.eks. Midtbanen og talrige danske privatbaner, der for den første vedkommende blev delvist nedlagt, iden den endnu var færdigbygget, og for privatbanernes vedkommende kun kørte i få årtier, inden de blev nedlagt. INTET tilskriver, at de ting, som du forholder dig kritisk i din argumentation, ikke skulle gælde for jernbaner.

Her tænker jeg ikke på det konkrete forslag som sådan. Men sådan helt generelt hvordan jeg synes man angriber store anlægsinvesteringer. Jeg har desværre ikke den smartere løsning.

Det er der vist heller ikke nogen, der forventer. Havde du det, ville du jo kunne blive mangemilliardær på løsningsideen og opnår en enorm politisk magt. Indtil videre er mit løsningsforslag at fortsætte udviklingen af prognoseværktøjerne, så de bliver beviseligt bedre, og at knytte dem tættere til den demokratiske beslutningsproces i stedet for at opgive dem til fordel for fornemmelser.

Mere følger måske en dag jeg lige får lidt mere tid.

God påske, Frank!

Med venlig hilsen
Mrten