Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spørgsmål vedr DSB's DD vogne (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 15/4 2018, 14:28 (2196 dage siden) @ andersj

Vognene er anskaffet i tre serier ialt.

Bombardier solgte de første to serier -67 vogne - til leasingselskabet Ascendos (eller hed de stadig porterbrook dengang?), der udlejede alle vogne til DSB. ascendos er senere solgt til leasingselskabet Beacon Rail, der nu har solgt vognene til DSB, som resultat af det politiske forlig, der oprindeligt skulle dække anskaffelse af 15 nye el-togsæt ifm elektrificeringen til Esbjerg - senere ændret til ti ekstra Øresundstog, inden det endte med køb af de 67 dobbeltdækkervogne samt midler til 12-13 nye el-lokomotiver. Midlerne til el-lokomotiverne blev senere trukket tilbage af ministeriet, da DSB ikke kunne nå at indkøbe lokomotiver indenfor den fastsatte frist.

Bombardier solgte senere 46 vogne til leasingselskabet Railpool, der leasede de 45 ud til DSB. Som resultat af det politiske forlig om køb af 55 dobbeltdækkervogne, endte man med at købe de leasede 45 vogne, og så den sidste Bk vogn, som kom i drift i efteråret, og kan genkendes på den railpool blå stribe, der stadig anes på taget.

vognenes ZWS er udviklet til kørsel med ME, hvilket gav god mening den gang. Samtidig blev visse funktionaliteter fravalgt. Eneste andet sted hvor EMD lokomotiver kører med dobbeltdækkervogne er iøvrigt i Israel, men her anvender man forspandskablet, og er ikke bundet af europæiske regler. Så det kan mening på tidspunktet.

Elvarmen er den vante danske spænding. Den er ikke identisk med spændingen hos vores naboer, men relativ simpelt at håndtere, hvis den danske spænding på forhånd er godkendt i de lokomotiver, der skal anvendes.
De 67 ældste vogne kan kun anvendes med dansk spænding, mens de sidste 46 kan anvendes med flere spændinger. I praksis har dette dog ingen betydning.

Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak