Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

nye el-tog (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 20/4 2018, 09:15 (2197 dage siden) @ Simon1906

. Hvis man ikke gør som DB og deres (nye) IC2 tog nogle almindelige dobbeltdækkervogne malet i IC farver og vupti man har et helt (Nyt) tog og så et lokomotiv der også males i IC farve a la IC4.

Den sammenligning er lige "kæk" nok. De komplet nykonstruerede vogne til DBs IC2 er markant anderledes end regionaltogsvarianterne - omend man efterfølgende er begyndt at kopiere komforten fra IC2 vognene til regionaltogsbrug.
Forskellen mellem en "almindelig dobbeltdækkervogn" tæller blandt andet større sædeafstand (113 siddepladser istedet for 146 pr vogn), tæpper, belysning, stolebetræk, borde, PC-holdere, belysning, pladsreservation, baggagehylder, catering muligheder (pt ikke anvendt), wifi osv. og med 67 lokomotiver og
337 vogne under levering, er konceptet nok ikke helt skudt ved siden af :-)

Konceptet med at købe 160 km/t lok-trukne tog skyldes, at der er et behov der kan dækkes, og køretiderne kan overholdes med disse.

Helt generelt er prisen for et 200 km/t dobbeltdækkertogsæt med 350 siddepladser den samme som for et 160 km/t dobbeltdækker lok-trukket med 450 siddepladser. Da fjerntrafikken i Tyskland kører uden statsbetaling og man skal konkurrere mod fjernbusserne, dækker IC2 ganske enkelt en del af markedet. En anden del dækkes af ICE4, og en tredie del vil blive dækket af de nye ECN tog, som DB er i gang med at købe. I Tyskland køber man altså i videst muligt omfang, de tog, der er egnet til den trafik de skal køre.

I dansk sammenhæng ville DBs IC2 koncept give fint mening, hvis man vil have et billigt alternativ til konkurrence med fjernbusserne - og eksisterende/lidt kortere rejsetider.
I et fremtidigt IR koncept, vil det også give mening.

Men når det er sagt, så er der vist ingen tvivl om, at DSB går efter togsæt på 100-110 meter, og ud fra DSBs budgetter, kan man se, at det er "hurtige regionaltog" man forventer. Altså bliver konkurrencen mellem , Alstom Coradia liner, Bombardier TALENT3, Siemens Mireo/Desiro HC, Stadler KISS/FLIRT, CAF CIVITY osv.

Det betyder dog også, at det vil være muligt for "andre" at køre et koncept med lok-vogne, der vil være billigere end sammenkoblede DSB togsæt.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak