Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Lufthavnsbanen til Aalborg Lufthavn (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 5/5 2018, 16:02 (2154 dage siden) @ andersj

Jeg er enig i at hvis man skal have en pålidelig drift til Aalborg Lufthavn så skal det være med regionaltog fra Aarhus eller Hobro (som ministeriet foreslår). Forsinkelser på fjerntog vil gøre at man som passager ikke kan regne med at benytte toget til lufthavnen, da det ofte vil være forsinket eller delaflyst Aalborg-Aalborg Lufthavn. Stort set alle lufthavne i Tyskland med jernbaneforbindelse betjenes enten udelukkende af regional- eller S-tog eller med en kombination af fjern- og lokaltog.

Ministeriet foreslår at man kører to nærbanetog i timen fra Aalborg Lufthavn til Hobro med stop på alle stationer. Togene til Skagen og Hirtshals skal derfor udgå fra Aalborg. Det giver også bedst mening for der er meget få der har behov for at rejse fra en station nord for Lindholm til en station mellem Aalborg og Hobro. Det er fint nok at regionen har en vision om at kunne køre direkte fra Skagen/Hirtshals til Skørping/Hobro, men når banen til Aalborg Lufthavn åbner så giver ministeriets forslag meget bedre mening. Fjerntog til Aalborg Lufthavn er en svaghed og ikke en styrke.


I bemærkningerne til anlægsloven står

“En jernbane fra Lindholm Station til Aalborg Lufthavn (...) vil (...) skabe en ny sammenhæng mellem landsdelstrafikken og Aalborg Lufthavn.”

Det kan man jo - alt efter temperament - læse som om, lufthavnen skal betjenes af Intercitytog, Lyntog (eller Superlyntog for den sags skyld).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hectorrail
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak