Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ankomst til Berlin med tog, videre fra Tegel (Generelt)

af Thomas Rasmussen, Nordjylland, 20/5 2018, 13:27 (2165 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Kæmpe tak for alle svarene, og særligt til Casper, som i sit svar kom ind på mange af de samme faktorer, som jeg selv lægger vægt på. Jeg havde slet ikke forventet at så mange ville have så mange gode og konstruktive indspark til hvordan jeg kunne rejse fra A til B i Berlin.

Selvom det er fristende at tage indenom Hauptbahnhof og se på den, bliver jeg på den sikre side og rejser udenom centrum. Hvis de relevante tog vel at mærke kører til tiden, står jeg af på Spandau, ank. 16:08, og skifter til RB 13 til Jungfernheide, afg. 16:21 – tretten minutter til et cross-platform interchange burde være til at overkomme. På Jungfernheide, ank. 16:25, satser jeg på at kunne skifte på bare seks minutter, så jeg kan komme med bus 109, afg. 16:25, mod lufthavnen, ank. 16:38.

Hvis jeg er i mit eventyrlystne hjørne, finder jeg måske på at stå af bussen ved Weltlingerbrücke, ank. 16:34, for så at handle i en tysk Netto mit Hund. Butikken ligger et spytkast fra stoppestedet, så jeg kan være tilbage og nå bus 109 tyve minutter senere og på den måde være i luthavnen 16:58. Det burde velsagtens være tidsnok til at nå et inter-Schengen-fly fra Terminal C kl. 18:50. Her er spørgsmålet bare om jeg må (eller snarere, om jeg kan slippe afsted med at) rejseafbryde på en almindelig berlinsk zonebillet?

--
Thomas Rasmussen
[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak