Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Angående DB IC2 tog (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 28/5 2018, 12:44 (2153 dage siden) @ esni

' Dokumentationen er dog lavet efter 160 km/t og de daværende TSI regler, så en opgradering til 200 km/t efter 2017 TSI kravene bliver forholdsvis dyr.' kan fortolkes på flere måder:

  • Dokumentation efter nyeste regelsæt er mere omfattende
  • Dokumentation til højere hastighed er mere omfattende
  • Dokumentationen skal genberegneres og verificeres påny, fordi det er til en anden hastighed og tsi version

Dokumentationen efter nyeste regelsæt er opbygget på en anden måde, der betyder at dokumentationskrav og struktur er ændret, hvorfor den eksisterende dokumentation ikke umiddelbart kan genanvendes. Der skal altså laves en hel del "ny" dokumentation, for at få godkendt til "noget andet". Det kan også være ift nye belysningskrav, EN normer osv, så det er ikke betinget af hastigheden.

Generelt plejer man at sige, at dette er en engangsomkostning på ca 30 mio kr pr togtype (og 6-12 mdrs arbejde). Da TWINDEXX Vario ender med at bestå af 27 forskellige typer med ialt 62 forskellige homologeringer (det var ikke forventet, at alle enheder skulle homologeres enkeltvis), begynder man at ane problemstillingen.
200 km/t vil være efterspurgt for fjerntrafikken, og da denne jo i de fleste lande kører uden statslig kontraktbetaling, er der meget stor fokus på prisen. DB har så valgt, at anskaffe en særlig togtype til netop 200 km/t lok-trukne tog, mens IC2 skal dække de togløb, hvor 160 km/t giver mening, og ICE4 skal dække de primært nationale løb, hvor 200-230 km/t giver mening.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak